I silende morgenregn blev dyrene vandet og fodret. Hønsene, gederne og ænderne.

Høns og geder bryder sig ikke om nedbør fra en blygrå himmel. Gederne går ind i deres hus og spejder kun ud en gang imellem. Tydeligvis håber de på bedre tider, som er lig med opklaring, og når regnen rammer dem i hovedet, trækker de hornene til sig. Her gælder kun ly og tør strøelse i form af halm, så længe regnen høvler ned.

Hønsene vil også helst ind, når det regner. De kan sagtens fortrække til hønsehuset, hvor dråberne ikke når dem. Men i dag fortæller flokkens adfærd, at vi kan vente heldagsregn. Regnen vil ikke blot bølge i byger, men vare ved i mange timer, i sådanne tilfælde bliver hønsene udenfor.

Indimellem ryster de fjerdragten, så det sprøjter. De klukker lidt, men hænger også en anelse med næbet, fordi det våde vejr ikke er deres livret.

Brusebad

Tredje flok i det samlede husdyrhold er til gengæld ret vild med regn.

Ænderne er vokset op i den utrolig tørre sommer, vi lige har haft. Da himlen endelig åbnede sine sluser, var jeg spændt på, hvordan de ville reagere. Men fint for dem. De suser rundt i haven i regnvejr og snadrer.

Jeg forestillede mig, at jeg havde helt styr på, hvad det vil sige at snadre. Men min begrebsverden er blevet udvidet. Ænderne fræser huller i jorden med deres effektive næb, og når det regner, snadrer de videre i de små udgravninger, som pludselig opnår en mere anseelig størrelse.

Den del af ændernes adfærd havde jeg ikke regnet med. Nu har vi huller i jorden på ændernes yndlingssteder, til gengæld er der støvsuget for snegle i haven tillige. Andeflokken var på fast arbejde den første del af sommeren, hvor de mæskede sig i snegle, til næbene var hundrede procent snaskede.

Resten af sommeren var sneglene en saga blot. For et par uger siden fandt jeg to store rødbrune iberiske skovsnegle klæbende til bunden af en krukke som sugekopper, den anden dag var der en enkelt lille snegl på et blad i et bed. Det er alt, og det er opløftende.

Selvom fugtigt vejr igen er en del af hverdagen, er en snegl på vejen gennem haven altså et særsyn. Den tørre sommer har sikkert også gjort sit til at eliminere sneglebestanden - eller, hvordan ser det ud i din have? Kryber den iberiske skovsnegl frem, nu det regner?

Livret på den rette kurs

En af de planter, der rammes hårdt af den iberiske skovsnegl, er georgine. Sneglene elsker de urteagtige saftige georgineblade, og en velvoksen iberisk skovsnegl tager faktuelt store mundfulde.

Men med en tør sommer og ænder som biologisk bekæmpelsesmiddel er georginerne ikke snegleramt, de er tværtimod meget fine og flotte - en fuldbyrdet nydelse, og året rummer altid yndlinge.

"Labyrinth" er en abrikosfarvet georgine med en anelse hindbærrøde flammer blendet ind i kronbladenes gyldne toner. Det sjove ved georginen "Labyrinth" er, at de store blomster tilhørende dekorativ-gruppen, er temmelig vilde. De stritter og hvirvler som en vind, hvilket er charmerende.

En anden yndlingsgeorgine, der ryger helt til tops på bedømmelsesskalaen, er græskarorange "David Howard" med mørkt nærmest sort løv. Wow, det er en flot kombination! Jeg er bjergtaget over den nye helt geniale georgine i samlingen, og jeg håber, at "David Howard" er god at gemme.

Det er min erfaring, at der er forskel på, hvor godt georgineknoldene klarer sig igennem vinteren. Nogle overvintrer helt fint, andre har tendens til at tørre ind, eller de kan angribes af råd.

Vi er heldigvis ikke i nærheden af, at georginerne skal graves op og flyttes til vinteropbevaring.

Det ligger i septembers dna, at dagene skal nydes, og frosten holder sig på afstand. Fantastiske blomster plukkes flittigt, og for georginernes vedkommende booster dét det berigende flor.

Skønne sorte bær

Ud over flotte blomster er året fuld af frugt. Æblerne tynger grenene i en grad, som jeg ikke tidligere har set, efterårshindbærrene er svulmende, der er blommer på mit gamle blommetræ, som ellers ikke villigt sætter frugt, og sidst, men ikke mindst: Hegnet bugner af brombær.

De vilde brombær har masser af torne på grenene. Planterne bærer blade det meste af året og blomstrer smukt med hvide til rosa blomster i juni til juli. Fra slutningen af august til oktober modner brombærrene, og de er en smagseksplosion; ekstra søde efter den varme tørkeramte sommer.

Jeg behøver ikke at dyrke brombær i min have. De findes i massevis i det vilde hegn langs markvejen, og skoven har høje paneler af tætvoksende brombærkrat på et solåbent stykke, hvor varmen luner ryggen, imens man plukker.

Skal man imidlertid plante brombær, kan man vælge imellem forskellige sorter. "Loch Ness" er tornløs, højtydende og sætter store aromatiske bær. "Navaho" smager mildt, bærrene er store, og der er mange af dem.

Brombær, Rubus fruticosus, er hjemmehørende i Europa og er i familie med hindbær, Rubus idaeus.

Brombær har igennem historien været et vildt samlebær, som man fyldte i sin kurv i sensommeren og om efteråret. I 1800-tallet begyndte forædling af brombær, så der opstod deciderede sorter.

Ud over at plukke og spise brombær kan man bruge brombærblade til te. Som lægeplante har brombær været brugt til blandt andet ondt i halsen, tandkødsbetændelse og blegner.

Brombærblomster er vidtåbne blomster, som bierne nemt kan komme til. Brombærblomster er også rige på pollen og nektar, derfor er brombær en rigtig god biplante.