Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Et af tidens største talenter i Tøjhuset

Bisse fortryller med flygel og guitar publikum.

Et af tidens største talenter i Tøjhuset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

fredericia - Forventningerne er store, når det danske mega-talent Bisse indtager scenen solo i Tøjhuset på fredag den 17. februar.

Sådan skriver arrangørerne om koncerten med Bisse og fortsætter:

- Den 3. oktober udkom "Højlandet", der for alvor har sikret den danske sangskriver og musiker Bisse en velfortjent titel som en af Danmarks mest interessante artister lige nu. Albummet skabte en rivende opmærksomhed med store ord fra den samlede danske musikpresse, hvor stjerner, hjerter og anmelderroser blev gavmildt tildelt det nye udspil.

"Højlandet" er det femte i rækken på halvandet år, og Bisse er af DR Kultur hædret som "Danmarks Nye C.V. Jørgensen".

Fortryller publikum

"Højlandet" har foreløbigt budt på tre singler med tilhørende videoer, hvor det seneste singleudspil "Nat Med Mig" - udover sin premiere på Undertoner - blev skudt bredt ud til hele Danmark. Førstesinglen "Holy Grail" blev bragt i bl.a. Soundvenue og Gaffa, mens albummets helt store single-kanonkugle "Seks Hjerter" blev anbefalet i Politikens liste over ugens fem bedste sange, og efterfølgende sat i A- Rotation på P6-beat.

Bisse er nu på turne rundt i landet. For to uger siden spillede han på Fermaten i Herning, hvor han med flygel og sin guitar fortryllede publikum. I den efterfølgende anmeldelse i Herning Folkeblad var overskriften: "Bedste Fermaten-koncert nogensinde!", "Rygterne om Bisses ekstreme talent viste sig at være underdrevne" Og ****** 6 stjerner.

Billetter til koncerten, der starter kl. 21, kan købes på tojhuset.billetten.dk, på Fredericia Bibliotek samt i Tøjhuset.