Dannebrog kom ikke ned fra himlen - men fra en balkon


Dannebrog kom ikke ned fra himlen - men fra en balkon

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Erik Dagø, Grønnegade 40, Troense
JO -
Danmark. 

Dannebrog. 6. juni skrev dr.theol Viggo Mortensen fra Ærø noget forkert i sin kronik - nemlig "vi skal fejre verdens ældste flag - vores nationale Dannebrogs 700 års jubilæum". Det er retteligt 800 år! Og han skrev det sædvanlige: "Dannebrog faldt som bekendt ned fra himlen 1219!"!

Det er heller ikke rigtigt - nærmere en pavelig fake news!

Pave Urban startede i 1195 "i korsets tegn og med sværd i hånd" korstogene for at skaffe pavestolen katolsk magt og rigdom. Som våbenskjold havde man et hvidt kors på blodrød bund. Kong Valdemar Sejr ønskede også mere magt i Østersøregionen og fik pavens tilladelse til et korstog mod de vilde estere i Estland.

Biskoppen i Lund, Anders Sunesen, der var pavens gesandt i Norden, skulle stå for det kirkelige engagement sammen med den nyudnævnte estiske biskop Treoderik Tryden. Korsridderhæren ankom til Estland i foråret, og Valdemar Sejr indrettede sig i borgen "Castrum Danorum" (Danskerborgen) på det lodrette Toomperebjerget i Tallin ca. 75 meter over Lyndanissesletten, hvor korsridderne boede i lejr.

15. juni sov de alle, da esterne angreb og "tog korsridderne på sengen". Situationen var alvorlig. Kongen, Sunesen og Tryden fulgte fra borgens store balkon højt over den flade slette kampen, og på et tidspunkt anråbte biskop Sunesen Gud med strakte arme mod himlen og smed korsridderflaget ned til korsridderne.

Her greb fenrik Fentz flaget; satte det på sit spyd og gik forrest, hvorefter korsridderne vandt! Det er 800 år siden 15. juni 2019. Fra det tidspunkt blev vagtordning indført i militæret. Korsridderflaget kom godt nok oppefra, men ikke fra Gud på en flagstang!

Det interessante er, at tager man til Tallin - også kaldet danskerbyen, kan man i dag nemt finde stedet og endda se borgen med den store balkon, hvorfra Dannebrog blev kastet uden stang ned til de kæmpende! Jeg har været dér tre gange. Vi er alle blevet vildført i vores skoletid - og altså selv i dag!

Dannebrog kom ikke ned fra himlen - men fra en balkon

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce