Stolt far til ny KD-formand: Isabella får sin drøm opfyldt

Mikael Arendt Laursen er en stolt far sammen med resten af familien i Pjedsted og Fredericia. Han er sikker på, at hun er klar, og at hun lykkes med både sin ambition om at komme i Folketinget og at få rykket Kristendemokraterne over spærregrænsen. Foto: Kirke og Medier

Stolt far til ny KD-formand: Isabella får sin drøm opfyldt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Siden sine helt unge år har Isabella Arendt drømt om en plads i Folketinget. Nu er hun konstitueret formand for Kristendemokraterne, og hun vil løfte partiet og sig selv ind på Christiansborg. Det er hendes far generalsekretær for KLF, Kirke og Medier Mikael Arendt Laursen ikke et sekund i tvivl om.

Fredericia: Klokken 10 mandag formiddag måtte Mikael Arendt Laursen holde en lille pause i sit job som generalsekretær for interesseorganisationen KLF, Kirke og Medier. I kontoret på Korskærvej blev der stillet ind på landsdækkende tv, hvor Isabella Arendt på pressemøde forklarede baggrunden for, at hun overtager formandsposten fra sygemeldte Stig Grenov.

- Selvfølgelig skal jeg se med, og jeg er sikker på, at hun klarer det flot. Det viste hun allerede ved partirunden forleden. Jeg synes, at hun klarede sig som en af de tre bedste, siger Mikael Arendt Laursen.

Den tirsdag aften var han selv på vej til konference i Østrig, da Isabella ringede hjem til Pjedsted og fortalte, at hun var blevet bedt vikariere for Stig Grenov i partilederrunden.

- Jeg sagde til hende, at det kunne hun sagtens. Hun skulle huske at være sig selv, og det synes jeg, at hun levede op til, siger en stolt far.

- Ja, selvfølgelig er jeg stolt, det er hele familien. Hendes mor er nervøs for det hårde pres, der kommer, men jeg er sikker på, at Isabella kan tackle det, siger Mikael Arendt Laursen.

Hun har kæmpet for det her hårdt siden, hun var helt ung. Hun er klar, og jeg er sikker på, at hun klarer det.
Mikael Arendt Laursen - far til Isabella Arendt

Partiskift med mening

Familien har bakket op om Isabellas politiske interesse, siden den blev vakt som ganske ung.

- Allerede som 14-15 årig gik det op for hende, at man kan være med til at forme Danmark gennem en demokratisk proces, og det har hun kæmpet for siden. Hun har været helt målrettet om, at hun gerne vil ind og have indflydelse med en plads i Folketinget, og hun er gået benhårdt efter det, siger Mikael Arent Laursen.

- Hun har skiftet parti et par gange undervejs?

- Det har hun helt naturligt. Vi boede i Fredericia, da hun begyndte sit politiske engagement som helt ung, og Fredericia er en socialdemokratisk by. Derfor lagde hun sine kræfter i DSU. Der var hun sikkert blevet, hvis hun ikke på et tidspunkt var stillet over for et ultimatum, som hun ikke kunne acceptere med sin kristne baggrund. Det tog hun konsekvensen af og meldte sig ind i Kristendemokraterne, forklarer Mikael Arendt Laursen.

- Hun flirtede ganske kort med Det Radikale Venstre?

- Det var efter folketingsvalget i 2011. Da var Per Ørum blevet formand for Kristendemokraterne, og hun var ikke enig i hans linje. Derfor forlod hun partiet, men vendte tilbage kort efter, da han trak sig. Jeg synes, at det var en moden beslutning som 18-årig og viser hendes integritet, siger Mikael Arendt Laursen.

Hun er klar

Det er med den ærlighed og udstråling, hun også vil vinde vælgerne, er han overbevist om.

- Det viste hun i partilederrunden, og det vil folk også opleve de kommende uger. Jeg kan blive ærgerlig, når nogle nu forsøger at skyde hende i skoene, at det er rent spin. Det er det ikke. Det er sådan, hun altid har været, siger Mikael Arndt Laursen.

Familien bakker op om hendes politiske projekt, det de kan. Hendes bror Alexander læser økonomi i Aarhus og hjælper hende, når hun fører valgkamp i sin kreds i Aarhus.

- Og så taler vi meget i telefon. Hun har ikke haft tid til at være hjemme i løbet af de seneste uger, men vi taler med hende, så tit hun har behov, siger Mikael Arendt Laursen.

Og han er tryg ved det, at hun kommer til at klare sig på den store scene de kommende uger.

- Hun har været med til at skrive partiprogrammet og kan det på fingerne, og så har hun en enorm indre styrke. Hun er helt klar, og jeg er sikker på, at hun når sit mål og får trukket sit parti ind i folketinget, vurderer Mikael Arendt Laursen.

Stolt far til ny KD-formand: Isabella får sin drøm opfyldt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce