DN-lokalformand til Venstre og skovejere: Jo, ejendomsretten er krænkelig - på visse betingelser


DN-lokalformand til Venstre og skovejere: Jo, ejendomsretten er krænkelig - på visse betingelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Karsten Enggaard, Rønnebækgårdsvej 10, Fredericia, formand for Danmarks Naturfredningsforening i Fredericia
Billede
Debat. 

Læserbrev: I forbindelse med forslaget om at frede Trelde Skov argumenterer skovejere og politikere fra Venstre med ejendomsrettens ukrænkelighed.

"Ejendomsretten er ukrænkelig." Sådan lyder de indledende ord i grundlovens § 73, stk. 1.

De ord skal imidlertid ikke tages for pålydende. Det er et udsagn uden retligt indhold.

Resten af paragraffen handler da også om, hvorledes myndighederne netop kan foretage indgreb i ejendomsretten.

De næste ord i paragraffen er afgørende: "Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning."

Ejendomsretten er ifølge grundloven krænkelig, hvis almenvellet kræver det, og det sker ifølge lov og med erstatning.

Det er præcis det, der er i behandling med Trelde Skov.

Hvem og hvad er så almenvellet og fuldstændig erstatning?

Fuldstændig erstatning for "afståelse af ejendom" er desværre ikke så entydig og ej heller så god, som de fleste måske tror. For at være berettiget til erstatning skal der være tale om en afståelse.

En motorvej gennem en grund er klar nok.

Men forbud som følge af ændring af strandbeskyttelseslinje eller forbud mod at dyrke jorden i en given afstand fra et vandløb giver det ret til erstatning?

Svaret er ifølge højesteret nej.

I en fredningssag foretages et skøn over den rådighedsindskrænkning, fredningen giver ejerne.

I Trelde Skov kan ejerne af de private skove fortsat dyrke skoven med plukhugst og naturlig opvækst som hidtil. Her er ikke tale om en afståelse og om en begrænset rådighedsindskrænkning.

Efter den retspraksis, der har dannet sig i over 100 år, er det overladt til lovgivningsmagten, dvs. Folketinget og regeringen, at bestemme, hvad almenvellet kræver. Det har ført til bl.a. den lovgivning, de bestemmelser og den procedure, der er fastlagt for f.eks. en fredning.

Det er vel i grunden ikke så mærkeligt.

Ejendomsretten er altså krænkelig, når det er til gavn for almenvellet, sker ved lov og med erstatning.

Hvordan skulle vi ellers vurdere, beslutte og sikre på ordentlig vis, hvad der er bedst for almenvellet?

Efter den retspraksis, der har dannet sig i over 100 år, er det overladt til lovgivningsmagten, dvs. Folketinget og regeringen, at bestemme, hvad almenvellet kræver. Det har ført til bl.a. den lovgivning, de bestemmelser og den procedure, der er fastlagt for f.eks. en fredning.

DN-lokalformand til Venstre og skovejere: Jo, ejendomsretten er krænkelig - på visse betingelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce