Der sidder fire mand på en tømmerflåde


Der sidder fire mand på en tømmerflåde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Mogens G. Madsen , greg@vafo.dk
Billede
Debat. 

Vejle: Man ved, man er gammel, når snakken på et redaktionsmøde falder på en tømmerflåde, og man straks begynder at citere fra Kjeld og Dirchs berømte monolog om de fire mand på en tømmerflåde, og der så er nogle fra det yngre segment på redaktionen, der spørger "hvem er det?"

Det må være en alvorlig mangel i deres opdragelse.

Nå, men anledningen var selvfølgelig, at avisen nu nærmest er at betragte som et rederi, idet vi i denne uge søsatte den stolte tømmerflåde "VEJLEN", der skal sejle om ikke på de syv have, så den indre del af Vejle Fjord tynd. Det er journalisterne Michelle Madsen og Palle Søderberg, der har udtænkt tømmerflåde-planen og undervejs haft god hjælp fra Sydjysk Erhvervsskole og Universal Transport.

Det fik mig straks til at kvæde et lille rim.

Silkeborg har plimsolleren "Hjejlen"

men i Vejle har vi nu "VEJLEN"

farten er vist som sneglen

og vi er helt uden lods

Men tag godt imod letmatros

Michelle og Palle

der giver den en skalle

med nyt om vor dejlige fjord

til avisen på dit kaffe-bord

Jeg har overvejet, om jeg skal have skiftet skiltet på døren til mit kontor, så der bliver tilføjet et "Skibsreder" ved siden af redaktørtitlen.

Så kunne jeg indsigtsfuldt deltage i debatter om søfartens vilkår og sige ja "Møller og jeg mener jo, at ..." .

Nå, nu skal det jo ikke gå som hende konen med æggene. Foreløbig er størrelsen på avisens flåde til at overse. Men Møller startede også i det små.

Husk at følge med i beretningerne om VEJLENS færd og kom gerne med tip til, hvor du synes, at den skal lægge til.

Så var en af de historier i ugens løb, der gjorde mest indtryk på mig, historien fra Give om den gruppe af frivillige, der danner en telefontjeneste. Hver morgen laver de såkaldt tryghedsopkald til en lang række ældre.

De ældre føler sig lidt mere trygge ved, at de har denne kontakt, og er der noget galt, opdages det måske hurtigere, end det ellers ville være blevet. Samlet set er jeg sikker på, at denne indsats er med til at spare samfundet for mange penge.

Men det er altså ikke ligefrem, fordi vi overdynger de frivillige med taksigelser. Tværtimod har Vejle Kommune sat det årlige tilskud til tjenesten ned, så man nu får et forrygende beløb af 5280 kroner, og heraf ryger der 1200 i gebyr til banken. Resten fordeles til de mennesker, der har omkostningerne til opkaldene i form af telefonpenge.

De mange frivillige investerer mange timer i deres arbejde og påskønnelsen fra det offentlige er udregnet til en timeløn på godt to kroner.

Nu er essensen af frivilligt arbejde jo lige netop, at det er frivilligt, men derfor kan man jo godt påskønne som udtryk for tak for det uegennyttige arbejde, der laves. Og mennesker, der har meldt sig til en sådan tjeneste er med garanti ikke typen, der står med hånden fremme ved enhver given lejlighed.

Det er altså ikke store summer, vi snakker om, så jeg synes ærlig talt, at det ansvarlige udvalg skal kikke efter i skuffer og krukker igen og se, om man ikke kan hitte en pose penge eller to mere.

Hvis man ikke kan give mere end det, man gør i dag, så var det mere værdigt helt at lade være.

I øvrigt kunne man - udover et telefontilskud - også lave en forrygende fest for de frivillige. Det er mennesker, hvis indsats vi ikke kan påskønne nok.

Derimod var der ikke grund til at påskønne VB's indsats hjemme mod Nykøbing. Holdet må simpelthen lære at stille med en anden attitude på banen. Nykøbing er med garanti et dårligere hold end VB. Det havde man bare glemt at fortælle dem, så de vidste det ikke.

Alle vil elske at banke VB i 1. division - og det må holdet være indstillet på.

Jeg går ud fra, at pletten blev vasket væk ude mod Vendsyssel i går - men i skrivende stund ved jeg det ikke. Men under alle omstændigheder var det enormt opmuntrende, at VB i ugens pokalkamp kunne stille med en 19-årig debutant, der scorede alle seks kasser.

Og på onsdag tager vi imod Fredercia hjemme i Nørreskoven. Den kamp skal simpelthen bare vindes. Så mød nu op på Vejle Stadion og bak holdet op. Kampen starter 18.30.

På onsdag tager vi imod Fredercia hjemme i Nørreskoven. Den kamp skal simpelthen bare vindes. Så mød nu op på Vejle Stadion og bak holdet op. Kampen starter 18.30.

Der sidder fire mand på en tømmerflåde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce