Det er ikke demokratisk, svenskere


Det er ikke demokratisk, svenskere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat. 

Valg: Danske valgobservatører ved det svenske valg konstaterede, at partisoldater stod foran stemmestederne og påvirkede vælgerne ved uddeling af stemmesedler og tilråb. Det samme skete i 1959, da Aksel Larsen blev valgt til Folketinget for SF. Ved valgstedet på Vesterbro i København var jeg som ung politimand sammen med tre-fireandre politifolk til stede. Her var den gamle kommunist Aksel Larsens partisoldater opstillet på begge sider af indgangen, så vælgerne gik spidsrod ca. 50 meter mellem to række råbende kammerater: "Husk at stemme på Aksel" og "Du stemmer på Aksel" - nærmest truende, mens de uddelt propaganda.

De andre politifolk var "gamle fra krigens tid", og selvom jeg vidste og sagde til dem, at det var forkert, fik jeg at vide..."lad dem bare"! Jeg kan i dag ikke huske, hvem de andre politifolk var, m e n jeg har en stærkt begrundet mistanke! Ved Vesterbros politi var også den kendte politiass. Herluf Rasmussen - erklæret kommunist og særdeles aktiv modstandsmand. Han var med til at stifte partiet SF; kom i Folketinget ved samme valg og blev Aksels højre hånd.

Det var ham, der førte øksen over de senere VS-rabiate folk, som ikke ville tage afstand fra Stalins terror i Ungarn og Tjekkoslovakiet. Vi blev senere venner til han døde, men jeg fik aldrig spurgt ham, om han var med dengang.

Herluf var ikke bange af sig. Nytårsaften kort efter valget, var vi ca. 30 mand på vagt i den gamle politistation ved Vesterbros Torv. Traditionen tro skulle vi spise svensk silderet til midnat, mens stationsleder Svend Gredsted gav 1 øl og 1 snaps. Han optrådte altid i fuld galla for bordenden - dog uden sabel. Gredsted sagde lige før vi skulle til bords: "Min kære Herluf...det er første gang jeg har en folketingsmand i min politistyrke - nu skal du sidde ved siden af mig"!

Herluf svarede: "Svendemand (som han blev kaldt) ...du har gjort regning uden vært...jeg vil ikke sidde ved siden af dig"! Der blev total stilhed indtil rådhusklokken lød. Herluf havde nemlig en stor viden om, hvad den enkelte i politiet havde lavet under besættelsen! Og at det var dét Herluf hentydede til, vidste alle de gamle.

Herluf blev senere socialdemokrat og endte som en stærk formand og byrådsmedlem for Dansk Folkeparti i Hvidovre. Her afslørede han enorm svindel i kommunal flygtningeregie! Ingen - ikke engang Hipo eller Gestapo kunne klare ham!

Det er ikke demokratisk, svenskere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce