Klima. De unge er vores grønne håb


Klima. De unge er vores grønne håb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Mira Issa Bloch, Frederik d. II's Allé 223, Skanderborg, byrådsmedlem i Skanderborg og folketingskandidat for Alternativet Østjylland

Billede
Debat. 

Læserbrev: For mig og Alternativet er den grønne politiske dagsorden den vigtigste.

Det glæder mig derfor på sin vis inderligt, at så mange børn og unge nu råber og står op for vores klima og giver udtryk for, de ikke vil finde sig i, at der ikke bliver handlet nok i forhold til den klimakrise vi står overfor. Jeg er mega stolt over deres oprør.

Deres indsats giver mig håb for, at vi bliver mange nok som mener, at klima skal være nummer et på den politiske dagsorden.

Når det så er sagt, får jeg det på den anden side også dårligt. Det burde jo slet ikke være noget børn og unge skulle bekymre sig om. Det bekymrer mig at høre, at børn får klimaangst. Det burde være et voksent ansvar og det gør mig vred, at der er politikere som ikke kan forstå, at intet er vigtigere end grøn omstilling. Jeg synes ikke det er ok at gamble med jordens fremtid og dermed de kommende generationers liv.

Jeg er virkelig meget bekymret for den klimakrise vi står over for, i forhold til hvad vi gør lige nu eller nærmere, hvad vi ikke gør. Hele vores klima er i krise. Jorden lider, jorden kalder og det er lige nu vi skal handle. Det handler ikke bare om at gøre noget, men om at gøre nok. Og lige nu bliver der slet ikke gjort nok. Der er partier der ønsker skattelettelser til de rige. Jeg forstår ikke, hvordan det kan være vigtigere end at sikre en bæredygtig jord. Vi har i øvrigt et råderum i vores økonomi, som vi kunne prioritere til grøn omstilling.

Vi har allerede mange af løsningerne. Det er kun den politiske vilje der mangler. Politikerne kunne nemt beslutte; flere vindmølleparker, ingen afgift på El biler, billigere offentlig transport, tilskud til omlægning til økologisk landbrug, forbud mod alle giftige sprøjtemidler, mere urørt skov, afgifter på oksekød, forurenerne betaler, flere penge til miljøforskning, stop af olieudvinding i Nordsøen og meget, meget mere.

Nogen siger, det har vi slet ikke råd til. Jeg siger vi har ikke råd til at lade være. Alternativet har en finansieringsplan for vores regeringsprogram, hvor vi afsætter 80 mia kroner til grøn omstilling over fire år. Vi vil desuden lave et grønt Superministerium i stedet for Finansministeriet. Det er muligt at lave en økonomisk forsvarlig plan for den nødvendige grønne omstilling. Det handler blot om vilje og prioritering.

Nogen siger, at så meget betyder det ikke hvad lille Danmark gør. Tænk hvis alle sagde sådan. Jeg mener Danmark skal være et foregangsland og inspirere resten af verden til at gå den grønne vej. Vi skal selvfølgelig også være med til at påvirke alle EU-lande til at blive super mega grønne

Vi skal have nok handling lige nu - hellere i dag end i morgen.

Klima. De unge er vores grønne håb

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce