Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Mange oplysninger savnes i DONG-sag


Mange oplysninger savnes i DONG-sag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


MF Preben Bang Henriksen (V) og MF Hans Christian Schmidt (V)
Mette Mørk
Debat. 

For en måneds tid siden afgav Rigsrevisionen sin beretning om salget af en del af Statens aktier i Dong Energy AS til Goldman Sachs mfl. (16.2016 om kapitaludvidelse og efterfølgende børsnotering).

Statsrevisorernes bemærkninger til beretningen burde løbe enhver koldt ned ad ryggen, men ikke desto mindre synes den i øvrigt glimrende beretning ikke at have givet anledning til særlig stor omtale, hvilket kan undre henset til den store folkelige og politiske debat, som selve salget var genstand for. Statsrevisorernes konklusioner er nemlig markante, prisværdig klare og afgivet på baggrund af den udførlige gennemgang af sagen, som Rigsrevisionen har foretaget.

Fakta er, at køberen har scoret en eksorbitant stor gevinst (ca. 12 mia.) på 31 måneders investering, svarende til en samlet forrentning på 150 pct. over perioden. Noget kunne således tyde på, at sælger (Staten v/Finansministeriet) ikke har været udpræget heldig, da man i 2014 vurderede selskabets værdi. Mere kan vi ikke med sikkerhed udlede om salgsprisen. Men en handel, der giver køberen en så eksorbitant stor og hurtig profit, skærper selvfølgelig interessen for at undersøge, hvordan det hele gik til. Det har Statsrevisorerne og Rigsrevisionen så forsøgt i denne beretning. "Forsøgt" er nok det helt rigtige ord, for Finansministeriets embedsmænd har iflg. rapporten - og til Rigsrevisionens undren - vurderet, at væsentlige dele af handelsprocessen er omfattet af fortrolighed.

At "hensyn til 3. mand" (modparten) og "hensyn til statens økonomiske interesser" kan medføre, at de oplysninger, som 3. mand i en handel lader tilgå Staten, ikke (evt. i fortrolighed) må tilgå Statens kontrollant (Rigsrevisionen), virker mildt sagt både underligt og utilfredsstillende og i øvrigt i strid med Rigsrevisorlovens § 12, hvorefter Rigsrevisor af enhver offentlig myndighed kan forlange sig meddelt alle sådanne oplysninger og forelagt alle sådanne aktstykker, som efter Rigsrevisors skøn er af betydning for Rigsrevisors hverv.

Det er ovenikøbet i samme bestemmelse præciseret, at dokumenter undtaget fra aktindsigt fortsat er undtaget, efter at de er overgivet til Rigsrevisor. Hvad ville indehaveren af et privat firma i øvrigt sige til, at firmaets revisor af personalet blev nægtet oplysninger om en given disposition?

Ud fra de oplysninger, som trods alt ikke har været erklæret fortrolige, kan Statsrevisorerne dog med sikkerhed fastslå, at

  1. Flere centrale dokumenter findes ikke på Finansministeriets sager
  2. Finansministeriet har ikke levet op til god forvaltningsskik
  3. Centrale overvejelser om handelen er ikke dokumenteret
  4. Beslutningsgrundlaget - herunder salgsprisberegningen - var ufuldstændigt og mangler dokumentation.
  5. Købers bud blev ikke - som foreskrevet i udbudspapirerne - afgivet skriftligt.
  6. Købers bud blev afgivet mundtligt og kan i dag ikke dokumenteres
  7. De afsluttende forhandlinger er ikke fuldt ud dokumenteret

Vi skal ikke trætte læseren med de superlativer, som Statsrevisorerne sætter på Finansministeriets adfærd, da Corydon med sine embedsmænd i 2014 vurderede salgspris og gennemførte salgsprocessen.

Ej heller skal vi som nævnt kommentere på salgsprisen, men at man handler så mange milliarder aktier i det største danske aktieselskab med statslige ejerandele på et mundtligt tilbud (trods udbudskravet om skriftlighed) - alene det virker da højest mærkværdigt. Når samtidig helt relevante papirer nu desværre øjensynlig er blevet væk i en så vigtig og på handelstidspunktet særdeles omdiskuteret sag, så efterlader det unægtelig spørgsmålet om undersøgelsen af et sådan sagskompleks med rette bør slutte her med Statsrevisorernes ovennævnte konklusioner, forsvundet materiale, og materiale, der nægtes udleveret til Rigsrevisionen.

Er det hensigtsmæssigt, at undersøgelsen af en sag af dette omfang blot slutter med konstatering af ovennævnte "mangler"? Dybest set er der i sagens natur ikke noget, der kan ændres i Dong-sagen, men hvordan sikrer vi os, at processen ikke gentager sig næste gang? Er der behov for en generel udvidelse af Rigsrevisionens beføjelser? Eller skal Statsrevisorerne kunne fordre flere undersøgelser eller afhøringer?

Om ikke andet så må Statsrevisorernes konklusioner føre til, at man gør sig solide overvejelser over, hvordan en tilsvarende handelsproces skal foregå i fremtiden og efterfølgende skal kunne dokumenteres for de relevante statslige kontrolmyndigheder. Nogle politikere mener, at der med Rigsrevisionens beretning, og Statsrevisorernes bemærkninger er sat endelig punktum for den sag.Vi hælder mere til et udråbstegn.