Socialdemokratiet sætter profit over natur


Socialdemokratiet sætter profit over natur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Birgitte Vinding, Parallelvej 11a, Snekkersten
TORBEN SORENSEN/KALABAS
Debat. 

Grønt: Jeg skal straks beklage, at jeg har sat gang i en debat om MF(S) Dan Jørgensens sko. Problemet er, at Dan Jørgensen dermed bruger både tid og spalteplads på at fortælle om sine sko og gummistøvler i stedet for at forholde sig til sagens egentlige kerne: At Socialdemokraterne sætter profit over natur.

Dan Jørgensen og hans partifæller turnerer med budskabet om, at de vil investere 20 milliarder kroner i en grøn fremtidsfond, der skal sikre mere natur i Danmark.

Samtidig er det et faktum, at Socialdemokraterne - af økonomiske årsager - afviser at tage hensyn til den enestående og værdifulde natur, der allerede findes, og som er betydningsfuld for mange mennesker?

Konkret handler det om, at partiet fastholder at ville industrialisere de danske kyster med vindmøller i samme størrelse som pylonerne på Storebæltsforbindelsen. Kæmpemøllerne skal stå tæt på kysten, fordi det - mener bl.a. Socialdemokratiet - vil være for dyrt at flytte dem længere ud på havet.

Det kunne være spændende at høre Dan Jørgensens forklaring på, hvorfor han ikke ønsker at bruge nogle af de mange milliarder, som hans parti tilsyneladende har fundet, til at bevare den værdifulde natur, vi allerede har. Er kysterne ikke værd at passe på?

Hvorfor ødelægge vores smukke natur for at spare penge, for dernæst at bruge penge på at skabe natur?

Lad mig for en god ordens skyld understrege, at det ikke handler om at være for eller imod vindenergi. Det handler alene om placeringen af vindmøllerne: Der er masser af plads langt ud på havet.

Socialdemokratiet sætter profit over natur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce