Sprogtest af elever kan vise problemet - men ikke løsningen


Sprogtest af elever kan vise problemet - men ikke løsningen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Martin Brahtz, politisk analytiker, Odense, og Ranja Bjerring, cand. mag. i dansk, Odense
Billede
Debat. 

Folketinget har bestemt, at alle børn skal sprogvurderes i starten af børnehaveklassen. Udgangspunktet for beslutningen er meget sympatisk. Det er vigtigt, at alle børn, der forlader folkeskolen, har styr på det danske sprog. Nogle politiske partier er gået endnu videre og har foreslået egentlige stopprøver, så børn ikke skal kunne starte i 1. klasse, før deres sproglige niveau er acceptabelt. Det står ikke lysende klart, hvilke kriterier der skal indgå i denne vurdering, eller hvem der skal rette op på børnenes sproglige problemer. Det er måske også lidt besynderligt, at man først vil sprogteste alle børn og derefter vil udelukke de børn, der ikke består testen fra at komme i folkeskolen, hvor det er meningen, at de skal lære det, de ikke er gode nok til, nemlig dansk.

Emnet er ikke nyt. For en del år siden kørte en lignende debat, og Marianne Jelved, der som uddannet skolelærer kan siges at have en kvalificeret mening om disse ting, gav dengang et input, der godt kan tåle en gentagelse: "Grise bliver ikke tungere af at blive vejet." Det er meget godt sagt, og udtalelsen peger på et helt grundlæggende problem: En test kan måske afdække et problem, men den rummer i sig selv ingen løsning. En test, en prøve og en eksamen kan give en pejling på ens niveau, og det er der principielt ikke noget i vejen med. Men det virkelige problem er, at størstedelen af de lærerkræfter, der skal lære børnene at skrive korrekt dansk, ikke i tilstrækkelig grad er i stand til det.

Det er der mange grunde til. Én af dem er, at folkeskolen er blevet pålagt en lang række opgaver, der før var placeret andre steder, for eksempel i barnets eget hjem. Der er altså blevet mindre tid til grundfagene, og selv om der måske på papiret er mange skemalagte timer til eksempelvis dansk, er det netop et grundfag som dansk, der ofte bliver inddraget, når der skal bruges tid på at lære børnene andre basale færdigheder som eksempelvis ordentlig opførsel i almindelighed og anstændig behandling af andre mennesker i særdeleshed.

En anden årsag er, at der helt generelt er sket en erosion i forhold til kvaliteten af skriftligt dansk. Når niveauet generelt er faldende, vil det selvfølgelig påvirke alle faggrupper. For nogle faggruppers vedkommende er det mindre alvorligt. Hvis man hos sin lokale slagtermester konstaterer stavefejl og andre sproglige fejl, kan det måske give anledning til lidt irritation. Når der i nyhedsbrevet fra den lokale slagter altid bliver rodet rundt i at-form, nutidsform, ental og flertal, kan der for eksempel stå: "Vi producere først dit kød, når vi har fået din ordrer." Korrekt dansk er det ikke - og fred være med dét! Hvis kødet er fremragende, servicen er god, og kvaliteten er i top, så er dét det vigtigste.

Det samme gør sig gældende i forhold til mange andre faggrupper. En murer behøver ikke at være perfekt til skriftligt dansk, hvis bare huset bliver bygget solidt og bliver stående. En tømrer, der konsekvent skriver, at han er "tømmer" og arbejder i et "tømmerfirma" kan give anledning til bemærkninger i stil med: "Hvad er det lige, at du render rundt og tømmer hver eneste dag?", men igen: Slagtere skal slagte. Murere skal mure. Tømrere skal tømre. Og folk, der beskæftiger sig med skriftligt dansk, skal have styr på dét. Meget har imidlertid ændret sig i de seneste år.

Det er efterhånden ikke noget særsyn at møde en nyuddannet folkeskolelærer med linjefag i dansk, som helt åbenlyst ikke har styr på dansk retstavning. Hvordan disse lærerkræfter har kunnet slippe igennem læreruddannelsen med linjefag i dansk, uden at nogen har grebet ind overfor deres mangelfulde sprogkompetencer, er svært at forstå. Men noget af forklaringen skal sikkert findes i, at der ganske enkelt ikke bliver brugt tid på læreruddannelsen til dansk retstavning. Når folkeskolelærere skal bruge tid på konflikthåndtering og inklusionsarbejde, er det vigtigt, at de på lærerseminarierne bliver klædt fagligt på til disse nye opgaver. Tiden til dette må nødvendigvis tages fra noget andet, og danskfaget er derfor blevet udhulet så massivt, at der ikke er tid til retstavning. Det er altså ikke lærernes skyld, at tingene er gået galt. Det er vigtigt at slå fast.

Erosion har imidlertid tendens til at brede sig, også når det gælder sprog. Det er nu muligt at komme igennem folkeskolen, gymnasiet/HF, gennemføre en uddannelse til journalist og efterfølgende få job som journalist uden at kunne stave. Niveauet i de danske medier er i frit fald, og det er misforståelse at tro, at det har noget med hastigheden og den konstante nyhedsstrøm at gøre. Hvis man mestrer det danske sprog, er man i stand til at skrive en tekst korrekt første gang. Retstavning tager ikke længere tid end fejlstavning. Faktisk er det langt hurtigere at skrive sin tekst korrekt i første forsøg. Men al denne surhed er trættende. Skal vi nu ikke prøve at være lidt konstruktive? Jo, det skal vi! Her er tre konkrete forslag til, hvordan vi kan komme i gang med at få vendt en beklagelig udvikling. Alle forslag har fokus på voksne, for hvis vores børn ikke kan støtte sig til fagligt kompetente voksne, kommer vi ingen vegne, uanset hvor mange børnestopprøver vi indfører.

Forslag 1: Stopprøve på lærerseminarier: Nyuddannede folkeskolelærere med linjefag i dansk skal som en del af deres eksamen gennemgå en sprogtest for at sikre, at de har styr på skriftligt dansk. Hvis prøven ikke bestås, skal de tilbydes et ekstra semester, der er obligatorisk, og som kun består af ét fag: intensiv undervisning i skriftligt dansk. Dette fag skal bestås, før uddannelsen som folkeskolelærer er gennemført.

Forslag 2: Test af folkeskolelærere: Alle folkeskolelærere, der underviser i dansk, skal med et fast interval testes i skriftligt dansk. Hvis prøven ikke bestås, skal læreren gennemgå et obligatorisk kursus i de dele af skriftligt dansk, som testen har vist, at den enkelte lærer ikke har styr på. Det er altså et målrettet kursus, der er individuelt tilrettelagt ud fra den enkelte lærers behov.

Forslag 3: Afgift for sprogfejl: Alle aviser, dagblade, radio- og tv-stationer, der modtager offentlig støtte, skal forpligtes på at formidle korrekt dansk. I tilfælde af stave- eller slåfejl, skal der betales en afgift, og mundtligheden skal også være i orden. Når en sportskommentator siger: "Han er i hans livs form", er det en udledning af sprogbelastende materiale til hele landet. Det kan sammenlignes med en miljøafgift for virksomheder, der belaster klimaet. Sproglige fejl er også forurening. Det er en forurening af vores sprog, som er uløseligt knyttet til vores kultur, og det er en belastning for alle, der kommer i kontakt med det. Helt i tråd med afgifter for udledning af stoffer, der belaster miljøet, er det derfor rimeligt, at sproglige fejl også bliver belagt med afgifter.

Denne opgave kan for eksempel placeres hos Dansk Sprognævn, der udfører et fantastisk godt stykke arbejde og har fortjent et skulderklap. Ingen vil være bedre kvalificeret til at administrere en ordning, hvor det har konkrete konsekvenser, når en offentligt støttet medievirksomhed ikke har styr på skriftligt dansk. Sæt i gang!

Sprogtest af elever kan vise problemet - men ikke løsningen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce