Syge skal ud af beskæftigelsespolitikken


Syge skal ud af beskæftigelsespolitikken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Lisbeth Riisager Henriksen, cand.mag., Dr. Margrethes Vej 2B, 3.th., Aarhus N.
Billede
Debat. 

Syge: I de senere år har vi set fundamentale ændringer i indretningen af den offentlige forsørgelse af patienter med veldokumenteret sygdom. Der er sket en bevidst forskydning i måden at behandle sager på fra vægtning af lægefaglighed til vægtning af såkaldte "helhedsvurderinger".

Det er blevet særligt tydeligt med daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) reformer af førtidspension, fleksjob, sygedagpenge og kontanthjælp fra 2012 og frem, herunder indførslen af ressourceforløbet, og den tydelige tendens fortsatte med daværende beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsens (V) reform af kontanthjælpen i 2015.

Disse reformer har efterladt mange borgere i en penibel situation; deres læger vurderer, at de er for syge til at arbejde, men i systemet betragtes de ikke som syge nok til hverken førtidspension, fleksjob eller forlængede sygedagpenge. Tendensen forstærkes af en grænsesøgende forvaltningspraksis i mange kommuner.

Der er alt for mange eksempler på, at man forsøger at udvikle (en hypotetisk) arbejdsevne hos dokumenteret svært syge borgere, og at helbredstilstanden forværres yderligere alene som følge af sagsbehandlingen. Et større antal meget syge personer er ligefrem afgået ved døden, mens de - trods lægelige advarsler - har været placeret i ressourceforløb.

Det er uværdigt, uretfærdigt og sundhedsmæssigt uforsvarligt! Og det er samfundsøkonomisk meningsløst, at beskæftigelses- eller aktiveringssystemet modarbejder menneskers helbred. Syge mennesker med dokumentation for svært nedsat funktionsevne skal ikke have deres forsørgelsessager behandlet i kommunale jobcentre og udsættes for sådan en behandling.

På den baggrund har vi stillet borgerforslaget "Syge skal ud af beskæftigelsespolitikken".

Vi ønsker, at borgere med dokumenteret sygdom og deres deraf følgende nedsatte funktionsniveau skal blive respekteret af det offentlige sociale system. Det skal skrives ind i lovgivningen, at det lægefaglige skøn og den lægefaglige dokumentation fra patientens egne læger skal gøres til den afgørende del af sagsbehandlingen. Alt dette varetages bedst fra fagministerier, hvor der er fokus på sociale og sundhedsmæssige indsatser frem for - som nu - på beskæftigelse eller ren aktivering.

Syge skal ud af beskæftigelsespolitikken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce