V-folketingskandidat: Vi bør indføre et regelloft


V-folketingskandidat: Vi bør indføre et regelloft

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Christoffer Aagaard Melson, Havnegade 35, Vejle, byrådsmedlem i Vejle Kommune og folketingskandidat for Venstre i Sydjyllands Storkreds
Billede
Debat. 

Læserbrev: Regeljunglen i Danmark vokser eksplosivt i disse år, og det koster os vækst og velstand.

En ny opgørelse lavet af Cepos viser, at antallet af ord i statslige love og bekendtgørelser siden 1989 er steget med 13,5 millioner ord. Det svarer stort set til en tredobling.

I den videnskabelige litteratur er der i høj grad konsensus om, at det koster vækst og velstand, når reguleringsbyrden stiger.

Meget tyder også på, at den øgede regulering skaber øget ulighed. Det skyldes bl.a., at øget kompleksitet i lovgivningen gør det sværere for nye spillere at komme ind på et marked og tage konkurrencen op.

Et godt eksempel, på at regelmængden er gået over gevind, er reguleringen af landbruget. Ifølge Seges, som er videnscenter for landbruget, er der nu 136 centrale frister og datoer, som landmænd skal forholde sig til i løbet af et år.

Stort set alle regeringer siden 1980'erne har forsøgt at gøre noget ved problemet. Problemet med alle tiltagene er, at de ikke har lagt låg på den samlede mængde regler. Det betyder, at selvom det er lykkedes at fjerne regler på et område, har regelmængden kunnet vokse endnu mere på andre.

Vi bør derfor indføre et regelloft, hvilket en række andre lande har haft succes med. Et regelloft vil betyde, at nye regler på et område skal "opvejes" af færre regler på andre områder. Præcis som man kender det fra økonomiske budgetter.

Ifølge Seges, som er videnscenter for landbruget, er der nu 136 centrale frister og datoer, som landmænd skal forholde sig til i løbet af et år.

V-folketingskandidat: Vi bør indføre et regelloft

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce