Vi skal have folk i arbejde - ikke lukke andre ind


Vi skal have folk i arbejde - ikke lukke andre ind

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Leif Lahn Jensen, (MF), arbejdsmarkedsordfører, S
Lars Svankjaer
Debat. 

Beskæftigelse: I juni kunne man i avisen Danmark læse, at Thomas Kastrup-Larsen, formand for arbejdsmarkedsudvalget i Kommunernes Landsforening, efterlyste handling fra Christiansborg. Beskæftigelsessystemet var alt for stift, og gav ikke kommunerne tilstrækkelig med fleksibilitet til at kunne fokusere indsatsen over for de arbejdsløse, lød det.

Jeg er helt enig med Thomas Kastrup-Larsen. I alt for mange år har vi hørt historier om tåbeligt bureaukrati og overflødige regler på beskæftigelsesområdet. Regler som måske nok giver masser af arbejde til kommunale sagsbehandlere, men ikke bringer nogen arbejdsløse tættere på et arbejde.

Derfor er jeg også meget glad for, at vi i et bredt flertal i Folketinget netop er blevet enige om at ryde op i junglen af regler og bureaukrati og sætter kommuner og sagsbehandlere fri til at fokusere på det, der er burde være kerneopgaven: Nemlig at få arbejdsløse tilbage i arbejde eller uddannelse.

Men med frihed følger også ansvar. Derfor skærper vi samtidig tilsynet med de kommuner, som ikke i tilstrækkelige grad får deres arbejdsløse i job eller uddannelse. For uanset hvor i landet man bor, så har man krav på ordentlig og anstændig hjælp.

Med aftalen indfører vi også en ny forsøgsordning, hvor en række a-kasserne får lov til at stå for kontakten arbejdsløse dagpengemodtagere de første tre måneder. Og vi styrker vi voksenlærerordningen, så der bliver sat skub i opkvalificeringen af ufaglærte til faglærte. Det er vigtigt for os socialdemokrater at a-kasserne også får en større frihed og ufaglærte arbejdsløse kan uddanne sig.

Til gengæld forstår jeg slet ikke, at Venstre har krævet, at arbejdsløse nu risikerer at gå helt op til seks måneder, før de får et tilbud om aktivering. Det vil betyde, at færre kommer til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Og det er jo helt skørt, når Venstre samtidig konstant taler om, at vi mangler arbejdskraft og vil åbne for sluserne for udenlandsk arbejdskraft fra lande som Kina og Ukraine. Det hænger ganske enkelt ikke sammen.

Vi skal investere i at få vores arbejdsløse i uddannelse og arbejde - ikke lukke op for mere billig arbejdskraft udefra.

Vi skal have folk i arbejde - ikke lukke andre ind

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce