A. Enggaard fejrer 75 år med trecifret millionoverskud

Administrerende direktør i entreprenørvirksomheden A. Enggaard, Asger Enggaard (til venstre) var i Fredericia for at tage første spadestik til tre punkthuse på Langebro i september 2017. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

A. Enggaard fejrer 75 år med trecifret millionoverskud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Entreprenørvirksomheden, der har en afdeling i Fredericia, har netop afleveret regnskab.

Fredericia: Entreprenørvirksomheden A. Enggaard Holding, som blandt andet står bag flere byggerier i Kanalbyen, har netop afleveret et regnskab med et overskud efter skat på 152,7 millioner kroner. Det oplyser hjemmesiden byensejendom.dk.

A. Enggaard Holding fik i 2018 en omsætning på 2,7 milliarder kroner. Virksomheden kan i år fejre 75 års jubilæum. Det er en familieejet virksomhed, hvor tredje generation i form af Asger Enggaard i dag leder virksomheden.

Både top- og bundlinje er lidt lavere end i 2017, men ledelsen er godt tilfreds med regnskabet.

Udvikling af industrigrund

- Vi er meget tilfredse med koncernens udvikling i 2018, og at nøgletallene blev på niveau med rekordniveauet, der blev opnået i både 2016 og 2017. De gode resultater skyldes først og fremmest vores 500 dygtige medarbejdere, der hver dag bidrager med deres solide erfaring og høje ekspertise. De er også årsagen til, at vi de seneste år har været heldige og dygtige til både at vinde de rigtige projekter og sideløbende selv at udvikle nye bydele. Det skal ses i sammenhæng med en positiv konjunkturudvikling inden for byggeri og ejendomme, der naturligvis også kommer os til gode, selvom mange af vores projekter er langsigtede og dermed i højere grad uafhængige af konjunkturerne, oplyser Asger Enggaard, der er direktør for A. Enggaard til Byens Ejendom.

A. Enggaard har hovedkvarter i Aalborg, men har en afdeling i Fredericia, som står for byggeriet af husene med ejerlejligheder på Langebro, et parkeringshus og andelsboligerne Bådhusene. A. Enggaard arbejder blandt andet også på udvikling af industrigrunden Spritten i Aalborg, der tidligere husede De Danske Sprit Fabrikker, og som i de kommende år skal udvikles til en internationalt førende kunst-, kultur- og boligbydel.

A. Enggaard fejrer 75 år med trecifret millionoverskud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce