Åbne porte for første gang i 10 år: 400 fik et andet indtryk af havnen

Lørdag var der for første gang i flere år åbent hus på Fredericia Havn, som ellers normalt er afspærret. 400 havde tilmeldt sig arrangementet, som derfor var udsolgt. Foto: Morten Pape

Åbne porte for første gang i 10 år: 400 fik et andet indtryk af havnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

ADP har ikke holdt egentligt åbent hus siden 200-års jubilæum i 2008. Men lørdag bød havnen indenfor igen. Mange hørte om virksomheden, om kraner og dykkere.

Fredericia: Det er absolut forbudt at trisse ned på havnen og hen til en 70 meter høj kran, der løfter en container, som var det en tabt legoklods.

Det er i øvrigt heller ikke muligt, for til daglig er Fredericia Havn naturligt nok spærret af. Det er en farlig virksomhed, men ikke desto mindre et spændende sted. Smukt skue til bælt og bølger den ene vej. Udsigt til livlig aktivitet og mange arbejdspladser den anden vej.

Faktisk skaber havnen direkte og indirekte over 8000 job i Fredericia Kommune, sagde administrerende direktør for havneselskabet Associated Danish Ports (ADP), Nils Skeby, da der lørdag var åbent hus.

ADP driver også havnene i Middelfart og Nyborg.

Millionoverskud i havne
Associated Danish Ports kom ud af 2017 med et plus i regnskabet på 23,4 mio. kr. mod 21,8 mio. kr. i 2016. Der blev sidste år sendt 8,7 mio. tons gods over kaj fra ADP's havne - Fredericia, Nyborg og Middelfart.

ADP ejes af Fredericia Kommune (89 pct.), Nyborg Kommune (10,6 pct.) og Middelfart Kommune (0,4 pct.).
Man kunne blandt andet se de 70 meter høje kraner løfte rundt med tunge containere. Foto. Morten Pape
Man kunne blandt andet se de 70 meter høje kraner løfte rundt med tunge containere. Foto. Morten Pape

1000 skibe årligt

Nils Skeby talte en halv times tid, inden de i alt 400 tilmeldte gæster fik en lille rundvisning i den friske blæst, der jog ind over kajen ved ADP's domicil på Centerhavnsvej.

Arrangementet var udsolgt. Det var gratis, men billetter skulle indløses.

I hold blev de besøgende budt på demonstration af de omtalte enorme kraner og på havnedykkernes arbejde med blandt andet at sikre kajvæggene mod rust og samle tabte genstande op fra den 15-17 meter dybe Fredericia Havn. Det er danmarksrekord.

ADP driver samlet set en meget travl havnevirksomhed. I Fredericia anløber 1000 skibe havnen årligt. Der er 2600 meter kaj, 23 pakhuse, 10 kraner og ind- og udførsel af blandt andet råolie, benzin, diesel, flydende gødning, korn- og foderstoffer, skrot til genanvendelse, alt tænkeligt gods i containere og på lastbillad, biobrændsel samt specielle stykker gods med ekstreme mål.

Havnens dykkere passer på kajvæggene - der er 2600 meter - så de ikke ruster. Foto: Morten Pape
Havnens dykkere passer på kajvæggene - der er 2600 meter - så de ikke ruster. Foto: Morten Pape

Også ud at sejle

Man kan selvfølgelig ikke tale om ind- og udførsel af turister, men som bekendt vokser Fredericia i disse år som krydstogtby, som er nyeste forretning for ADP.

I 2018 anduvede otte kæmper byen. Næste år er der hele 20 på vej.

På denne blæsende lørdag kunne de mange interesserede desuden komme ud og sejle og se havnen fra en anden vinkel, ligesom ADP havde børneaktiviteter og hyret en pølsemand.

Der var også aktiviteter for de yngste. Foto: Morten Pape
Der var også aktiviteter for de yngste. Foto: Morten Pape
Foto: Morten Pape
Foto: Morten Pape
Foto: Morten Pape
Foto: Morten Pape
Foto: Morten Pape
Foto: Morten Pape

Åbne porte for første gang i 10 år: 400 fik et andet indtryk af havnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce