Autohuset Vestergaard bygger værksted om for 1,5 millioner kroner

Volvo laver måden, de møder kunderne om, så kunderne ikke længere møder et mellemled, men taler direkte med mekanikeren - eller serviceteknikeren, som det hedder i fagsprog i dag. Det betyder også, at de autoriserede værksteder skal ændre sine fysiske rammer. Autohuset Vestergaard i Fredericia bygger således om på sit Volvo-værksted for 1,5 mio. kr., fortæller servicechef Daniel Rasmussen. Foto: Peter Leth-Larsen

Autohuset Vestergaard bygger værksted om for 1,5 millioner kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kundemønstret ændrer sig. Autohuset Vestergaard bygger værkstedet om på foranledning af Volvo, som gerne vil give sine kunder direkte kontakt til mekanikerne.

Fredericia: Autohuset Vestergaard på Strandvejen bygger i disse uger om for 1,5 millioner kroner.

Årsagen er, at Volvo er i gang med en større ændring af, hvordan man modtager sine kunder på værkstedet. Det betyder, at Volvos værksteder fremover skærer et mellemled væk, så kunderne vil have en direkte kontakt med deres mekaniker eller servicetekniker, som det hedder i branchen. I dag bruger serviceteknikerne en større og større del af deres tid på at fejlsøge.

- Meningen er at skabe en relation mellem kunden og den personlige servicetekniker, så man kender den, der laver sin bil. Den bedste sammenligning, jeg har hørt, er, at når man tager til lægen, så vil man også hellere tale med lægen end lægesekretæren, fortæller servicechef Daniel Rasmussen.

Derfor vil man tale med sin servicetekniker, når man bestiller tid til bilen, afleverer nøglen og får sin faktura.

Egen indgang

Autohuset Vestergaard forventer, ombygningen af værkstedet vil være færdig inden for cirka tre uger.

- Derefter skal serviceteknikerne omskoles, fordi der skal mere rådgivning og administration ind over deres arbejde, fortæller Daniel Rasmussen.

Kunderne får desuden et andet sted at henvende sig, fordi Volvo-kunderne får egen indgang til værkstedet.

Ombygningen betyder, at Volvos værksteder verden over fremover får et mere ensartet udseende. De første ombygninger bliver rullet ud i Norden.

Autohuset Vestergaard på Strandvejen forhandler foruden Volvo også Renault, Dacia, Kia og Fiat.

Autohuset Vestergaard bygger værksted om for 1,5 millioner kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce