Blomsterhusets ejer om lukning: - Nu skal jeg have ro til at blive rask

Heidi Christensen, indehaver af Blomsterhuset på 6. Julivej har nu valgt at lukke butikken endegyldigt. Det sker efter, at hun for anden gang i løbet af et år har fået stress. Arkivfoto

Blomsterhusets ejer om lukning: - Nu skal jeg have ro til at blive rask

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Blomsterhuset på 6. Julivej kommer fra 30. marts til at dufte væsentlig mindre af friske blomster. Heidi Christensen lukker blomsterbutikken, hun har drevet i fem år. For anden gang på under et år har blomsterhandleren fået stress.

Fredericia: - Jeg har igen fået stress og tør ikke gamble mere med helbredet. Jeg har også min familie, min mand og tre børn at skulle være noget for i forhåbentlig mange år frem.

Ordene kommer fra Heidi Christensen, indehaver af Blomsterhuset på 6. Julivej. Fra 30. marts vil hun dog ikke være at se i butikken længere. Nøglen drejes, og denne gang for bestandigt - hvert fald for Heidi Christensens vedkommende.

Jeg er dybt taknemmelig for, at jeg har fået lov til at afprøve min drøm om at være selvstændig blomsterhandler og meget taknemmelig for, at kunderne har været der fra dag et.
Heidi Christensen, indehaver af Blomsterhuset

Drøm udlevet

Blomsterbutiksejeren har for anden gang i løbet af et års tid fået stress. Første gang var i marts 2018, hvor hun lukkede butikken midlertidigt. 29. maj sidste år genåbnede hun igen Blomsterhuset, denne gang med flere arbejdende hænder i butikken - og det skulle have været vejen frem. Lige så kede af det, kunderne var over, at Heidi Christensen lukkede midlertidigt sidste år, ligeså glade blev de, da nyheden om genåbningen kom frem.

Kunderne er noget af det, Heidi Christensen kommer til at savne efter 30. marts.

- Jeg er dybt taknemmelig for, at jeg har fået lov til at afprøve min drøm om at være selvstændig blomsterhandler og meget taknemmelig for, at kunderne har været der fra dag et. Uden dem, så var drømmen ikke blevet udlevet, lyder det.

Hvornår beslutningen om den endegyldige lukning af Blomsterhuset på 6. Julivej blev truffet, husker Heidi Christensen ikke. Som hun siger, så er sådan en beslutning ikke nem, når lysten er til noget, mens kroppen vil noget andet.

Mange reaktioner

Efter den midlertidige lukning sidste år ansatte Heidi Christensen en blomsterbinder til at tage noget af arbejdspresset i butikken, og kunder har i denne omgang også foreslået butiksindehaveren at ansætte en mere.

- Men det kræver mange penge at drive en butik, så det er ikke en mulighed, siger Heidi Christensen.

Bebudelsen om den forestående lukning har på Facebook medført mange reaktioner. Der udtrykkes medfølelse over Heidi Christensens situation, men samtidig også forståelse og ros for, at hun lytter til kroppen. Hvad tiden skal bruges på fremover for blomsterbutiksejeren, vides endnu ikke.

- Hvad fremtiden bringer, det må tiden vise. Men allerførst skal jeg have ro til at blive rask, og denne gang må det tage den tid, som er nødvendig.

Blomsterhusets ejer om lukning: - Nu skal jeg have ro til at blive rask

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce