Boesen-parrets modefirma krakket: Indgiver selv konkursbegæring

I efteråret 2013 (billedet) havde Boesen-parret planer om, at tøj- og accessories-firmaet skulle internationaliseres endnu mere. Dengang havde Black Lily butik på Låsbygade. Nu er selskabet gået konkurs. - Det er ikke lykkedes mig at stabilisere virksomheden, og det er først nu i første halvår af 2017, at vi har set positive tegn og begyndte at se resultaterne af alle de ændringer, vi lavede i 2016 - og det er desværre for sent set med bankens øjne, skriver Lene Motzkus Boesen i en kommentar. Arkivfoto: Kim Dahl Nielsen

Boesen-parrets modefirma krakket: Indgiver selv konkursbegæring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter flere år med underskud har Black Lily selv indgivet konkursbegæring. Seneste regnskab viste et underskud på 1,6 millioner kroner.

Kolding: Modefirmaet Black Lily, der sælger accessories og tøj til kvinder, er taget under konkursbehandling ved Skifteretten i Kolding.

Bag firmaet står Lene Motzkus Boesen og hendes mand Lasse Boesen, der er tidligere håndboldspiller og i dag er sportschef og halvdelen af trænerduoen i KIF Kolding København.

- Det er ikke lykkedes mig at stabilisere virksomheden, og det er først nu i første halvår af 2017, at vi har set positive tegn og begyndte at se resultaterne af alle de ændringer, vi lavede i 2016 - og det er desværre for sent set med bankens øjne, skriver Lene Motzkus Boesen i en kommentar til JydskeVestkysten.

Selskabet er ejet af Lasse Boesens firma LMB Consult ApS, og Lene Motzkus Boesen er direktør i Black Lily, der i mange år har kørt med underskud.

Lene Motzkus Boesen var i begyndelsen salgschef i firmaet, og i 2011 købte hun sig ind i firmaet, inden parret i 2013 overtog halvdelen af firmaet, der dengang havde adresse på Låsbygade i Kolding.

Dengang var der tre ansatte og ambitioner om at komme endnu længere ud på eksportmarkederne, fortalte parret til Kolding Ugeavis i oktober 2013. I 2015 overtog Boesen-ægteparret hele selskabet.

2013-regnskabet viste et underskud på en million. Året efter var der et underskud på 163.000 kroner, og egenkapitalen var negativ med to millioner kroner. I løbet af 2015 blev der så smidt 4,4 millioner kroner ind i selskabet, og selskabet fik et underskud på 237.000 kroner, og egenkapitalen blev positiv med 1,2 millioner.

- Det er ikke lykkedes mig at stabilisere virksomheden, og det er først nu i første halvår af 2017, at vi har set positive tegn og begyndte at se resultaterne af alle de ændringer, vi lavede i 2016 - og det er desværre for sent set med bankens øjne. Direktør i Black Lily Lene Motzkus Boesen.

Samarbejder med kurator

Seneste regnskab, der er fra juni i år, viste et underskud på 1,6 millioner kroner, og egenkapitalen var minus 453.000 kroner.

I årsrapporten, der dækker 2016, skriver ledelsen, at "årets udvikling og resultat anses for utilfredsstillende". Man skriver videre, at "budgettet for 2017 udviser et overskud på 82.000 kroner, og det er ledelsens forventning, at selskabet fra selskabets pengeinstitut opnår tilsagn om kreditfaciliteter på niveau med det budgetterede likviditetsbehov for 2017. Endelig aftale foreligger fortsat ikke".

Direktør i selskabet, Lene Boesen, skriver i en skriftlig kommentar til JydskeVestkysten, at planen til det sidste var at nedjustere aktiviteten og drive en sund, lille virksomhed fra privatadressen: "Det viste sig ikke muligt, da banken efter et skidt resultat i 2016 ønskede fuld sikkerhed for vores kreditfaciliteter. Da jeg ikke ønskede at stille denne sikkerhed i vores private økonomi, har vi set os nødsaget til at lukke virksomheden. Sagen ligger nu hos kurator, og jeg samarbejder med dem om at finde en måde at afvikle virksomheden bedst muligt på", skriver Lene Motzkus Boesen.

Boesen-parrets modefirma krakket: Indgiver selv konkursbegæring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce