Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Borgmestre skriver til minister: Vil beskytte lokale erhvervskontorer

Jacob Bjerregaard (S) har sammen med trekantområdets øvrige borgmestre skrevet til ministeren. Arkivfoto

Borgmestre skriver til minister: Vil beskytte lokale erhvervskontorer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

At regeringen vil oprette centrale erhvervshuse, skal ikke gå ud over den nære, lokale erhvervsservice, mener borgmestrene i Trekantområdet, som sammen har skrevet til Brian Mikkelsen.

Fredericia: Borgmestrene fra de syv kommuner i Trekantområdet har sendt en fælles henvendelse til erhvervsminister Brian Mikkelsen på baggrund af Forenklingsudvalgets udspil til et nyt erhvervsfremmesystem.

Budskabet er, at borgmestrene ønsker medindflydelse på de planlagte centrale erhvervshuse - og at man ikke vil af med de lokale erhvervskontorer.

I brevet skriver de blandt andet:

"At samle virksomhedsspecifik erhvervsservice i nye erhvervshuse giver god mening for store virksomheder, som kan formulere, hvad de efterspørger. Men 97 pct. af alle private virksomheder har mindre end 50 ansatte - og de har fortsat et behov for den nære, lokale erhvervsservice. I kommunerne kender vi de lokale virksomheder og kan agere proaktivt i forhold til deres behov. Det vil vi fortsat gerne tage hånd om - og retten til kommunal erhvervsservice skal derfor bevares."

Vi vil involveres

Borgmestrene understreger, at der er god mening i at supplere den kommunale erhvervsservice med stærke erhvervshuse.

"Som kommuner tager vi gerne medansvar for de nye erhvervshuse - og tager meget gerne det aktive ejerskab forbundet med en bestemmende indflydelse. Vi vil - i samarbejde med det lokale erhvervsliv - binde den nationale og de sub-regionale/lokale strategier sammen. Vores erfaring viser, at der er store fordele ved at forfølge en lokal forankret erhvervsstrategi, byggende på lokale styrkepositioner."

Send pengene tilbage til os

"Vi vil derfor opfordre til, at kommuner og business regioner i samarbejde med erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter får en central rolle i udformning af de decentrale dele af en national strategi, og direkte får indflydelse på udvælgelse og tildeling af midler til projekter, der skal udmønte strategier. Herunder de nuværende regionale erhvervsudviklingsmidler (REM), som bør tilbageføres til kommunerne øremærket til udmøntning af sub-regionale/lokale strategier sammen med erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter, " lyder det fra borgmestrene.

Borgmestre skriver til minister: Vil beskytte lokale erhvervskontorer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.