Dygtige unge elektrikere får medaljer

To unge elektrikere fra Lindpro i Fredericia, Mathias Hansen (th) og Kåre Johansen, har afsluttet deres uddannelse med medaljer fra Den Jyske Haandværkerskole i Hadsten. På billedet er de på værkstedet sammen med afdelingsleder Sten Jensen, Lindpro. Foto: Michael Svenningsen

Dygtige unge elektrikere får medaljer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

fredericia - To unge elektrikere hos Lindpro i Fredericia, Kåre Hansen og Mathias Johansen, har sammen med deres svendebrev fået medaljer for deres afslutningsprojekter på Den Jyske Haandværkerskole i Hadsten.

Dygtige elektrikere

Det er noget, som glæder Sten Jensen, afdelingschef hos Lindpro og formand for Fredericia Håndværkerforening.

- For mig er det en stor glæde, at begge vores elever kan hente en medalje hjem på deres afslutningsprojekt, for det siger mig, at vi har at gøre med nogle yderst kompetente og dygtige elektrikere, siger han.

Videre i nyt job

Sten Jensen får imidlertid kun lov til at beholde den ene af de to nyudlærte elektrikere, for Kåre Johansen tiltrådte i denne uge en stilling hos Arla Foods, Korsvejs Mejeri i Højrup.

- Jeg bliver tilknyttet vedligeholdelsesfunktionen på mejeriet, hvor de fremstiller flødeoste, og det glæder jeg mig rigtig meget til, fortæller Kåre Hansen.

Til svendeprøven havde han udarbejdet et projekt for et bagagehåndteringsanlæg, som det man bl.a. ser i lufthavne.

Begge elektrikere har taget eksamen indenfor styrings- og reguleringsteknik, en overbygning, der lægger et halvt år til den normerede tid på fire år.

Sne og is i Canada

Mathias Johansen bliver hos Lindpro; men den nyudlærte lærling har bedt om tre og en halv måneds orlov, hvor han vil en tur til udlandet.

- Jeg har fået job i en periode på et sted i Canada, hvor man tager turister på hundeslædeture, så jeg skal prøve noget helt andet, inden jeg vender tilbage til Lindpro i et fast job, fortæller Mathias Johansen.

Hans eksamensopgave var et højlager med tilhørende elektronisk styring, og det indbragte altså en medalje.

Hos Lindpro i Fredericia er de to næste lærlinge parate til at starte på grundforløbet til elektriker, og Sten Jensen oplyser, at man lige nu har fem elever i den fredericianske afdeling.

Praktikpladser

- Som formand for Fredericia Håndværkerforening lægger jeg vægt på, at både store og små firmaer tager elever ind, så vi sikrer de unge, som ønsker det, en håndværksmæssig uddannelse. Desværre er der i dag flere unge som søger ind på de tekniske skoler, der ikke er sikret en praktikplads, konstaterer han.

EUC Lillebælt i Erritsø er en af de tekniske skoler her i området, hvor man kan tage grundforløbet til elektriker.

Dygtige unge elektrikere får medaljer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce