EU's kommende innovationsprogram skal styrke virksomheder og entreprenørskab


EU's kommende innovationsprogram skal styrke virksomheder og entreprenørskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Horizon Europe er EUs kommende rammeprogram for innovation og forskning i 2021-27, og aftalen om budget og fokusområder er ved at tage sin endelige form.

En central brik i det nye program er European Innovation Council (EIC), som skal fremme en helhedsstrategi med udvikling og markedsmodning af europæisk-skabte innovationer.

Den nye EIC-model tilgodeser virksomheder og entreprenører gennem en "Accelerator," som støtter udvikling og modning af innovative produkter, tjenester og forretningsmodeller med stærkt markedspotentiale. Som noget helt nyt kan denne "Accelerator" give en blanding af direkte tilskud op til 2,5 mio. euro og investeringsmidler op til 15 mio. euro.

EICs anden grundsøjle bliver en "Pathfinder," der støtter internationale projektpartnerskaber med virksomheder, forskere og videninstitutioner, som udfører grundforskning.

Ti millarder euro foreslåes øremærket til projekter under EIC. Det endelige budget for hele Horizon Europe skal dog stadig vedtages af medlemsstaterne.

Et pilotprogram er allerede godt igang med at bygge bro mellem den nye EIC-model og EU's nuværende program, SMV-Instrumentet.

"Pathfinder" delen har p.t. indkaldt til projekter med bl.a. kunstig intelligens med fokus på mennesket og CO2-neutral energiproduktion. Flere muligheder forventes efter sommeren, hvor modellen med blandet finansiering bliver aktiveret i regi af SMV-Instrumentets Fase 2.

Virksomheder og andre aktører kan kontakte Det Syddanske EU-Kontor for de seneste informationer om EIC og Horizon Europe samt vejledning om EU-projekter og støtte.

EU's kommende innovationsprogram skal styrke virksomheder og entreprenørskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce