Efter indehavers død: Frisørsalon fortsætter med 'nye' ejere

Birgitte Andersen stod i lære i salonen på Vendersgade 41 under Kaj Klausen og har arbejdet der siden. Nu skal hun drive salonen i samarbejde med Jacob Klausen. Foto: Dorte Brandsen

Efter indehavers død: Frisørsalon fortsætter med 'nye' ejere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vendersgade 41 fortsætter som frisørsalon under navnet "Frisør Klausen".

Fredericia: Afdøde frisørmester Kaj Klausens salon i Vendersgade fortsætter.

Det fortæller Birgitte Andersen og Jacob Klausen. De har overtaget salonen og driver den videre fra tirsdag den 24. juli, hvor salonen åbnede igen efter ferielukning.

Jacob Klausen er Kaj Klausens søn. Sammen med Birgitte Andersen, der har arbejdet for Kaj Klausen i 39 år, indgår de et fælles ejerskab og fortsætter driften af Vendersgade 41 under navnet "Frisør Klausen".

- Vi er blevet enige med Birgitte om at fortsætte salonen i et fælles ejerskab. Hun vil drive salonen. Det er en skam at lukke en salon, som har eksisteret i 47 år, og der er en stor kundekreds, som er blevet klippet her i mere eller mindre hele deres liv, fortæller Jacob Klausen.

Hans far, Frisørmester Kaj Klausen, åbnede salonen i 1971, og i salonens storhedstid i 1980'erne var der syv ansatte. I dag driver Birgitte Andersen salonen alene.

Vi er blevet enige med Birgitte om at fortsætte salonen i et fælles ejerskab. Hun vil drive salonen. Det er en skam at lukke en salon, som har eksisteret i 47 år, og der er en stor kundekreds, som er blevet klippet her i mere eller mindre hele deres liv
Jacob Klausen

Måske en frisør mere

Birgitte Andersen og Jacob Klausen har dog planer om at finde en frisør mere, som kan leje sig ind og prøve kræfter med at være selvstændig frisør.

I sommerferien har familierne Klausen og Andersen ryddet op, malet og frisket salonen op.

- Hele familien har været hernede og hjulpet med at få ryddet op. Det betyder noget for vores og Birgittes familier, at den fortsætter. Børnene har gået på realskolen og altid været vant til at komme her. Nu giver vi det en chance og ser, hvad tiden bringer. Planen og håbet er, at Birgitte på et tidspunkt ønsker at drive den videre selv, forklarer Jacob Klausen.

Birgitte Andersen stod i lære under Kaj Klausen og har arbejdet i salonen lige siden.

- Vi kører videre i Kajs ånd. Der er mange trofaste kunder. Vi har selvfølgelig fået mange spørgsmål, om vi kører videre. Det gør vi, fastslår Birgitte Andersen.

Efter indehavers død: Frisørsalon fortsætter med 'nye' ejere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce