Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Erhvervschef jubler: Det er en fantastisk dag for Fredericia

Kristian Bendix Drejer er direktør i Business Fredericia. Og han glæder sig over tørhavn-projektets udvikling - og den store interesse i øvrigt, han oplever omkring hele DanmarkC-området. Arkivfoto: Ulrik Pedersen

Erhvervschef jubler: Det er en fantastisk dag for Fredericia

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dagens afsløring af, at nye virksomheder er ved at etablere sig i den såkaldte tørhavn i Taulov, varsler, at udviklingen nu for alvor tager fart. Det mener erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer.

Fredericia: - Det er et fantastisk tigerspring fremad, siger Kristian Bendix Drejer.

Som direktør i Business Fredericia jubler han over, at ADP, PFA og Fredericia Kommune i dag kan afsløre, at tørhavn-projektet i DanmarkC-området med ét slag vokser med godt 432.000 kvadratmeter.

Kommunen sælger jorden til havneselskabet ADP og pensionsselskabet PFA, og allerede nu tales der om, at 10 virksomheder står klar til at etablere sig i området.

- Jeg skal ikke udtale mig om udviklingen af ADPs projekt, selvom jeg da kender til nogle af selskaberne. Men jeg kan sige, at der samtidig er masser af grøde i hele området - også uden for det område, hvor ADP kører deres projekt. Det rykker helt vildt, siger Kristian Bendix Drejer.

Firmas succes i Taulov kan give trafikpres ved motorvejen
Det rykker helt vildt.
Kristian Bendix Drejer

Transport og logistik

Ifølge Kristian Bendix Drejer drejer det sig om virksomheder, der skal transportere fysiske varer eller forestå logistik for andre. Men han vil ikke afvise, at DanmarkC en dag også kan komme til at huse fremstillings- og industrivirksomheder.

Transport- og logistik-virksomheder har fra starten været sigtet med tørhavn-projektet - eller det, ADP selv kalder et multimodalt transport- og logistik-center.

- Så handlen, der nu er afsløret, passer perfekt ind i Fredericias vækst-lokomotiv. Det er virkelig en fantastisk dag, siger erhvervsdirektøren.