Espersen: Størstedelen er videre - 28 mangler stadig et job på mandag

Det sidste fiskestykke er lagt i foliebakke på Værftsvej i Fredericia. Foto: Peter Leth-Larsen

Espersen: Størstedelen er videre - 28 mangler stadig et job på mandag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mange af A. Espersens ansatte er videre i nye job. Størstedelen af de ansatte har taget imod virksomhedens tilbud om uddannelse.

Fredericia: - Det er en sørgmodig dag.

Så kort ridser fabrikschef Peter Bruun fredag den 31. august på fiskefabrikken A. Espersen op. Lukningen, som blev meldt ud for knap halvandet år siden, er nu en realitet for de ansatte. 125 medarbejdere stod til at miste sit arbejde inden udgangen af 2018. Siden meddelelsen har ledelsen arbejdet på at hjælpe medarbejderne videre til nye job med opkvalificering eller en ny uddannelse til dem, der ønskede det. Mange har taget imod, mens andre har takket nej.

Siden lukningen blev meldt ud, har flere ansatte løbende selv sagt op, fordi de har fundet andre job. Derfor måtte virksomheden trække på vikarer for at fylde huller, mens produktionen stadig kørte. I 2018 blev produktionslinjerne lukket ned en efter en. 13. juli sagde virksomheden farvel til en stor gruppe ansatte.

- Der var 164 ansatte i den oprindelige gruppe. Heraf er der 28 tilbage, som ikke har et arbejde på mandag. Desuden er der 10, som vi ikke har en afklaring på. Nogle bliver her en måned længere for at hjælpe med oprydning, fortæller HR partner Jesper Rydgaard.

Tillidsmand Turan Savas glæder sig over, at hans kolleger fik mulighed for at videreuddanne sig, men er ked af, at der stadig er en del uden job.

- Mine kolleger var meget berørte af virksomhedens melding om at flytte produktionen til Polen. Mange af os har troet, vi skulle blive her til pensionen. Jeg er glad for, der er midler til efteruddannelse, så folk bliver rustet til deres videre job. Det er positivt. Men jeg er lidt ked af, der ikke er flere, der er kommet i job. Jeg er bekymret for dem med lang anciennitet. Det er hovedsageligt ufaglærte kvinder. Der er ikke mange job af den slags i lokalområdet, siger Turan Savas.

Fabrikschef Peter Bruun (til venstre), HR Partner Jesper Rydgaard og arbejdsleder Torben Johnsen glæder sig over, at størsteparten af de ansatte hos A. Espersen er videre i nye job efter lukningen af produktionen på fiskefabrikken. Foto: Peter Leth-Larsen
Fabrikschef Peter Bruun (til venstre), HR Partner Jesper Rydgaard og arbejdsleder Torben Johnsen glæder sig over, at størsteparten af de ansatte hos A. Espersen er videre i nye job efter lukningen af produktionen på fiskefabrikken. Foto: Peter Leth-Larsen

Mange har uddannet sig til procesarbejdere

Mange af de ansatte har løbende været på kursus eller har taget en uddannelse.

- To har fået en massøruddannelse, en gruppe har fået kørekort, så de kan søge job udenfor voldene, andre har taget hygiejne- og edb-kurser, og nogle har taget kørekort til hænger. Seks tager transport- og logistikuddannelsen, som de bliver færdige med i løbet af november, og så er der en stor gruppe, som har uddannet sig til procesarbejdere på EUC Lillebælt. Der har vi skruet en uddannelse sammen, som kunne tages på kortere tid, fordi de ansatte har erfaring her fra virksomheden, fortæller Jesper Rydgaard.

Der er dog nogle, som ikke har taget imod tilbuddet om opkvalificering.

- Størsteparten har taget imod det, men desværre har nogle frasagt sig. Det, synes jeg, er en skam, og jeg er overrasket over det. Jeg tror, nogle er utrygge ved at skulle gå i skole. Man er måske bange for, man ikke kan følge med, siger arbejdsleder Torben Johnsen.

Espersen: Størstedelen er videre - 28 mangler stadig et job på mandag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce