Et stykke af Thailand, tak - Kin'D Thai rykker ind i streetfood-bod

I løbet af januar vil hele to nye køkkener bidrage til det udvalg, du kan smovse dig i hos Urbania Street Food i Fredericia. Medindehaver løfter sløret for den første af slagsen - nemlig Kin'D Thai. Arkivfoto: Kathrine Jensen

Et stykke af Thailand, tak - Kin'D Thai rykker ind i streetfood-bod

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Urbania Street Food får 10. januar en ny madbod på menukortet. Det thailandske køkken rykker ind i stedets største bod, der ellers hidtil har huset nordisk mad.

Fredericia: Der er plads til seks forskellige madboder hos Urbania Street Food, og det har været vigtigt for indehaverne af stedet, at boderne hver især skal bidrage med noget nyt og unikt.

Derfor er det også en glad Brian Løkkegaard, medindehaver, der kaster lys over det nyeste skud på gademads-stammen - det thailandske køkken.

- Vi er ikke bange for udskiftning, og det er ofte en naturlig udskiftning, da mange bruger street food til at prøve ting af. Vi har længe haft et ønske om at få det asiatiske køkken, særligt det thailandske, til Fredericia. Vi vil gerne bidrage med noget, byen ikke har i forvejen, lyder det fra Brian Løkkegaard.

Med thaikøkkenet får vi noget rigtig spændende på banen.
Brian Løkkegaard, medindehaver, Urbania Street Food

Det største køkken

I løbet af få dage har to køkkener forladt Urbania Street Food på Gothersgade.

Først var det Fairbrothers Fish & Chips, der måtte trække stikket, og efterfølgende valgte også Nord Gourmet at sige farvel. Som en del af en forretningsstrategi ønskede sidstnævnte, ifølge Brian Løkkegaard, at fokusere 100 procent på catering-delen, og det betød et farvel til street food-indsatsen både i Fredericia og Aarhus.

Det var dog først planen, at Nord Gourmet skulle rejse fra Urbania Street Food til marts, men Kin'D Thai, som det nyeste madsted hedder, ønskede det største køkken af de seks mulige, og som hidtil har været Nord Gourmets, faldt tingene i hak.

- Vi kunne på den her måde imødekomme alles behov, og vi glæder os rigtig meget. Allerede nu er de i fuld gang med at rykke ind. Ombygningen står de selv for, fortæller Brian Løkkegaard.

Ukendt nyhed

Det bliver 31-årige Suputtana Post fra Erritsø, der åbner Kin'D Thai. Hun har tidligere stået for den daglige drift af Det Grønne Køkken, som er et thailandsk spisested, i Bryggen i Vejle. Selv kalder Brian Løkkegaard det nye sted for 'ultra autentisk'.

- Med thaikøkkenet får vi noget rigtig spændende på banen.

Crepeshytten er flyttet ind i den gamle fish and chips-madbod i Urbania Street Food, og det betyder, at der stadig - med Kin'D Thai ankomst - er et køkken ledigt. Der er allerede planer om, at det skal fyldes ud, men af hvem eller hvad, vil Brian Løkkegaard endnu ikke løfte sløret for.

- Men der bliver noget at glæde sig til. Det bliver noget nyt for Fredericia, og noget, der ikke er her i forvejen.

Et stykke af Thailand, tak - Kin'D Thai rykker ind i streetfood-bod

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce