Etablerer pilotfabrik: A. Espersens fremtid ligger stadig i Fredericia

1. februar flytter indkøbschef Thomas Ewald og resten af administrationen fra A. Espersen fra de gamle lokaler på Værftsvej og ind i nabobygningen Port House, hvor de kommer til at råde over 1000 kvadratmeter på første sal samt et testkøkken i stueetagen. Foto: Peter Leth-Larsen

Etablerer pilotfabrik: A. Espersens fremtid ligger stadig i Fredericia

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Siden 31. august, hvor produktionen på fiskefabrikken A. Espersen stoppede, er lokalerne blevet tømt. Men virksomheden har bestemt ikke tænkt sig at vinke farvel til Fredericia endnu.

Fredericia: 31. august i år sluttede en epoke i Fredericias industrihistorie, da fiskefabrikken A. Espersen lukkede sin produktion på Fredericia Havn for at flytte produktionslinjerne til Polen.

Men A. Espersen er langtfra fortid i Fredericia. Administrationen på 37 personer har stadig til huse på havnen, og 1. februar flytter medarbejderne over i nabobygningen - ADP's nybyggede kontorhus Port House, hvor firmaet kommer til at råde over en hel etage på 1000 kvadratmeter samt et testkøkken i underetagen med udsigt over Lillebælt.

- Ud over at vi har lavet en længerevarende aftale med ADP, investerer vi et anseligt millionbeløb i en pilotfabrik, som er en nedskaleret produktion. På den måde kan man lave en prøveproduktion af alle produkter på stedet, fortæller indkøbschef Thomas Ewald, som er ansvarlig for det nye A. Espersen i Fredericia.

ADP overtager ved årsskiftet alle lokaler fra A. Espersen, som hidtil har lejet sig ind i, men det er planen, at fiskekoncernen fortsat lejer cirka 300 kvadratmeter af de eksisterende lokaler, hvor pilotfabrikken skal placeres.

- Så når udviklingsafdelingen skal lave et nyt eller bedre produkt, kan de køre det her på stedet, forklarer Thomas Ewald, som forventer, at pilotfabrikken bliver etableret i første kvartal, når maskinerne er kommet hjem fra Brasilien.

- Vi gør det, fordi vi rigtig gerne vil være her, og fordi det er her, at kompetencerne er. Fordelen er, at du har salgsafdelingen, indkøb og produktudvikling samlet i samme hus, så du kan tromme folk sammen med kort varsel og få afstemt nogle ting i forhold til en kunde, der er på besøg, siger indkøbschefen.

Fra Rahbek Fisk til A. Espersen
Poul Rahbek Hansen etablerede i 1955 Rahbek Fisk, som i mange år var ejet af Rahbek-familien. I 2008 blev den solgt til A. Espersen, der har hovedsæde på Bornholm.

Lukningen af fabrikken i Fredericia blev meldt ud 3. april 2017, og 125 ansatte ville miste deres job inden udgangen af 2018. Administrationen skulle fortsat være i Fredericia.

Produktionen er flyttet til A. Espersens fabrikker i Koszalin i det nordlige Polen.

Forfatter Thomas Kvist Christiansen er gået i gang med en bog om fiskefabrikken, og den forventes at være færdig i løbet af foråret 2019.
I Port House kommer A. Espersen til at dele faciliteter med blandt andre Business Fredericia, Kanalbyen og Rødekro-virksomheden Etex Nordic. Foto: Peter Leth-Larsen
I Port House kommer A. Espersen til at dele faciliteter med blandt andre Business Fredericia, Kanalbyen og Rødekro-virksomheden Etex Nordic. Foto: Peter Leth-Larsen

En mere stille hverdag

Flytningen til Polen er ifølge tidligere fabrikschef i Fredericia, Peter Bruun, kørt over fire etaper. Op til sommerferien lukkede for eksempel butterdejslinjen, som startede i august i Polen.

- 94 ud 96 produktionslinjer er flyttet til Polen. Det betyder, at vi mere eller mindre producerer til hele markedet her fra Polen, siger Peter Bruun.

At der ikke længere bliver produceret i bygningerne på Værftsvej, er naturligvis noget, der kan mærkes blandt de ansatte, der arbejder i administrationen. De beskæftiger sig med salg, indkøb, produktudvikling, kvalitet, HR og it.

- Det er en mere stille hverdag. Man møder færre folk i kantinen, og det er altid trist at se fabrikken, når nu den er tom. Heldigvis har vi været ramt af et travlt efterår, og de 37, der er tilbage, varetager centrale funktioner, som har med de andre fabrikker at gøre, så hverdagen er principielt uforandret for dem, siger Thomas Ewald.

Han og de øvrige ser frem til indflytningen i Port House, som ligger få meter fra deres nuværende arbejdsplads.

- Alle er aktiveret i forhold til flytteprojektet. Vi kan se huset hver dag, indretningen er valgt, så nu begynder alt at falde på plads, og vi kan trække streg i sandet, forklarer Thomas Ewald, der glæder sig til at bygge en ny kultur op i de nye lokaler, men han vil også bevare noget fra det gamle A. Espersen.

- Der vil være billeder fra de tidligere produktioner for at minde os om, hvad vi kommer af, fortæller han.

Nils Skeby, der er administrerende direktør i ADP, som ejer bygningerne på Værftsvej, oplyser, at det endnu ikke er besluttet, hvad der skal ske med dem.

Etablerer pilotfabrik: A. Espersens fremtid ligger stadig i Fredericia

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce