Flere skal kende havnerestaurant: Spis, hvad du kan for 59 kroner

For et år siden åbnede Farnoosh Maftoon restaurant Aquablu i vandkanten ved Skærbæk Havn. Sommeren var meget travl, men der har også været døde perioder. Foto: Klaus Madsen

Flere skal kende havnerestaurant: Spis, hvad du kan for 59 kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For et år siden åbnede Restaurant Aquablu ved Skærbæk Havn. Indehaveren er gået i offensiven med frokosttilbud, der skal få flere til at slå vejen forbi.

Skærbæk: Spis alt hvad du kan fra den italienske buffet. For 59 kroner i weekenden - mellem klokken 12 til 15.

Det er tilbuddet, som indehaver Farnoosh Maftoon har lanceret på Restaurant Aquablu i Skærbæk.

For et år siden åbnede restauranten i vandkanten ved Skærbæk Havn. Sommeren var rygende travl på restauranten, men der var også døde perioder.

- Jeg håber, at sommeren 2019 bliver lige så god som 2018. Men folk skal ikke glemme, at der er en fantastisk udsigt hele året rundt, siger indehaveren.

Udover italiensk mad og fiskeretter kan indehaver Farnoosh Maftoon også byde på en fin udsigt. Fra restaurant Aquablus terrasse er der frit udsyn til Lillebælt og havnelivet i Skærbæk. Foto: Klaus Madsen

Bedst, når man har tid

Siden åbningen har restauranten blandt andet tiltrukket mange sejlere fra et stort område. Men ejeren oplever også, at mange ikke er opmærksomme på den velbeliggende restaurant, og som derfor aldrig når forbi.

Fra november til januar var der derfor lukket. Men nu er restauranten tilbage - og i offensiven med frokosttilbuddene og et menukort, der udover italiensk mad også indeholder fiske- og kødretter. Og så er der også italiensk vin, is og musik i restauranten, der har udestue og terrasse.

- Så må vi vente, til det rygtes, hvilket sted vi har hernede, lyder det fra Farnoosh Maftoon, der har iransk baggrund. Generelt er hun i øvrigt ganske tilfreds med restaurantens første år, som økonomisk endte med et lille overskud.

Restaurant Aquablu kan være stedet for en romantisk middag, ligesom singler og familier også er velkomne, understreger værten. Men oplevelsen bliver bedst, hvis man ikke har travlt, men i stedet har tid og overskud til en god oplevelse.

Farnoosh Maftoon håber at lokke lidt flere kunder til Aquablu uden for sæsonen. Foto: Klaus Madsen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce