Flyvende udskiftning på Sommercaféen - ny forpagter slog hurtigt til efter Facebook-opslag

Blot én uge nåede Sommercaféen at være lukket, efter at forpagter Karsten Vissing pludselig forlod sin stilling. Nu er Dorthe Skov trådt til som bestyrer. Foto: Benny F. Nielsen

Flyvende udskiftning på Sommercaféen - ny forpagter slog hurtigt til efter Facebook-opslag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

høll - Dorthe Skov skyndte sig at slå til, da hun for en uge siden så et opslag på Facebook om, at tidligere forpagter Karsten Vissing havde forladt sin stilling på Sommercaféen i Høll.

- Jeg tænkte, at det lige var mig. Jeg kan godt lide at være selvstændig. Så jeg sagde mit job op hos Kellers Park Golf Club. Og nu glæder jeg mig bare til at komme i gang, fortæller en glad Dorthe Skov.

Hun har 20 års erfaring fra køkkenverdenen og har blandt andet arbejdet i kantine, på Høll Grill og i Børkop Gårdbutik.

Selv bor Dorthe Skov, 43 år, i Brejning med sin mand og børn. Og de har forståelse for, at sommerferien nu er aflyst.

- Det er jo om sommeren, at pengene skal tjenes i Sommercaféen. Så sommerferien er annulleret. Men mit mål er, at caféen skal holde åbent hele året, så vi kan have selskaber, julefrokoster og lignende om vinteren, siger Dorthe Skov.

God, dansk cafémad

Balladen omkring den tidligere forpagter Karsten Vissings pludselige afgang fra caféen, skræmmer ikke Dorthe Skov.

- Jeg har kendt ejer Per Egebart i mange år og ham har jeg fuld tillid til. Desuden er jeg lønansat. Så i de her dage går jeg bare og glæder mig og har travlt med at gøre alting klar til på lørdag, siger Dorthe Skov.

Sommercaféen holder åbent igen fra i morgen lørdag 2. juli klokken 17 til 21. Der vil være grillbuffet, men ellers bliver maden klassisk cafémad.

- Min stil er klassisk, dansk cafémad tilberedt af gode råvarer. Caféen bliver et sted for alle, som de nu er. Man skal ikke klæde om til sit pæneste tøj for at komme her, forsikrer Dorthe Skov.

Sommercaféen er allerede blevet kontaktet af flere ængstelige gæster, som har lavet bookinger henover sommeren. Dorthe Skov opfordrer alle, der har aftaler med Sommercaféen om at kontakte hende, så aftalerne kan blive genbekræftet.

Flyvende udskiftning på Sommercaféen - ny forpagter slog hurtigt til efter Facebook-opslag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce