Fra garage til showroom på fire år: Møbelhandel vokser og har nye planer

27-årige Dennis Granhøj står bag GH Wood, hvor han skaber specialfremstillede borde og andet i træ. 20. oktober åbnede han et nyt showroom og værksted i Erritsø. Han driver virksomheden sammen med sin forlovede Maja Madsen. Foto: Peter Leth-Larsen

Fra garage til showroom på fire år: Møbelhandel vokser og har nye planer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det hele begyndte i en garage, men nu er trævirksomheden GH Wood rykket ind i et nyt værksted og showroom på Vesterballevej. Ejerne vil sælge flere unikke møbler til erhvervslivet.

Fredericia: To unge iværksættere har haft fart på, siden de fire år siden skabte virksomheden GH Wood.

27-årige Dennis Granhøj Jensen og hans forlovede, 28-årige Maja Madsen, begyndte at skabe specialfremstillede møbler i forskellige træsorter hjemme i garagen. I dag er virksomheden meget mere synlig, efter at den 20. oktober åbnede et nyt værksted og showroom på Vesterballevej.

- Vi har kunnet mærke det på de mange kunder, der bare kommer forbi. Det er overraskende mange, siger Dennis Granhøj Jensen.

GH Wood er første indflytter i det nye erhvervsbyggeri, der er under opførelse over for Videnparken. Tidligere hed virksomheden Lillebælt Møbler, men nu har den taget navn efter første og sidste bogstav i ejerens mellemnavn. Inden flytningen lå den på Vognmagervej en kilometer væk, men fra den nye placering håber Dennis Granhøj Jensen at erobre et nyt marked.

- Vores mål er at begynde ar samarbejde med indretningsarkitekter eller firmaer. Indtil nu har vi mest haft opgaver for private, men vi vil gerne lave flere møbler til erhvervslivet. Det er også sjovere, for så er der flere mennesker, der ser møblerne, siger han.

Vi har fået flere store specialopgaver ude i byen. Men vi møder stadig folk, der ikke vidste, der var sådan en virksomhed i byen.
Dennis Granhøj
Plankerne er nøje udvalgte, når Dennis Granhøj går i gang med at skabe et bord. Prisen er højere end standardvaren - til gengæld får kunden et unikt bord. Foto: Peter Leth-Larsen
Plankerne er nøje udvalgte, når Dennis Granhøj går i gang med at skabe et bord. Prisen er højere end standardvaren - til gengæld får kunden et unikt bord. Foto: Peter Leth-Larsen

Kan vælge deres egen planke

Passionen for at skabe kvalitetsmøbler fik i sin tid det unge par til at åbne virksomheden. GH Wood har fundet en niche for kvalitetsbevidste kunder, der for eksempel selv kan bestemme målene på det nye spisebord. I showroomet er der spiseborde fra 10.000 til 38.000 kroner.

- Kunderne kan i realiteten vælge deres egen planke. Det kan for eksempel være nogen, der lige har bygget et nyt hus og vil have noget fedt, der passer til resten af huset, siger Dennis Granhøj.

Arbejdet med træ er det, der stadig fascinerer tømreren. Plankerne udvælges nøje og hentes især hjem fra Tyskland. Hvert stykke træ har sit eget struktur og åretegning. Og han er altid spændt på det endelige udtryk efter oliebehandlingen.

Det er fire år siden, Dennis Granhøj skabte virksomheden GH Wood hjemme i garagen på privatadressen. Undervejs har der været hårde perioder med økonomien, men efterhånden er kundekredsen blevet større. Foto: Peter Leth-Larsen
Det er fire år siden, Dennis Granhøj skabte virksomheden GH Wood hjemme i garagen på privatadressen. Undervejs har der været hårde perioder med økonomien, men efterhånden er kundekredsen blevet større. Foto: Peter Leth-Larsen

Hårde tider i begyndelsen

Der har været måneder, hvor omsætningen har været forsvindende lille. Det har ifølge Dennis Granhøj været det hårdeste ved rejsen fra en garagevirksomhed til det nuværende showroom. Derfor har han i perioder suppleret indkomsten med freelanceopgaver som tømrer.

- Det økonomiske fylder meget for mig, især hvis der ikke var salg i en periode. Men så kan jeg supplere op med en 37 timers arbejde i tre dage eller en uge. Jeg har det fint med at køre ud som freelancer i en uge, hvor jeg har pissetravlt. Så kan Maja passe værkstedet imens. Og så kan jeg komme tilbage med frisk energi i værkstedet, siger Dennis Granhøj.

At iværksætterlivet byder på masser af arbejdstimer har til gengæld aldrig været et problem.

- Vi kæmper for det, og det er ikke med arbejdsdage på otte timer. Det er mange flere timer, og det er lørdag og søndag. Mandag holder vi fri, hvis ikke vi har en aftale med en kunde. Jeg er vant til at arbejde i mange timer, og jeg har det godt med at arbejde meget. Jeg gør det ikke for at blive millionær, men fordi det er sjovt og udfordrende. Men hvis du gjorde det op på timebasis, kunne jeg tjene mange flere penge på andre måder, siger Dennis Granhøj og fortæller historien om kunden, der blev så glad for et nyt spisebord, at hun fældede en tåre.

- Det er bedre end penge, siger han med et smil.

GH Wood har fået et meget synligt showroom på Vesterballevej i Snoghøj. Men der er kun åbent fire timer hver søndag - eller efter aftale. Dennis Granhøj har nemlig også brug for at holde gang i værkstedet, som ligger lige ved siden af showroomet. Foto: Peter Leth-Larsen
GH Wood har fået et meget synligt showroom på Vesterballevej i Snoghøj. Men der er kun åbent fire timer hver søndag - eller efter aftale. Dennis Granhøj har nemlig også brug for at holde gang i værkstedet, som ligger lige ved siden af showroomet. Foto: Peter Leth-Larsen

Maskine giver muligheder

GH Wood drives som en enkeltmandsvirksomhed. Efter et par år med gode resultater blev det muligt at lease en ny maskine for et halvt år siden. Det er en fem ton tung bredbåndspudser, som giver nye muligheder. Maskinen kan køre mange rå planker igennem hurtigt.

- Før gjorde vi det i hånden, men nu tager det den halve tid. Med maskinen kan vi følge med på større ordrer. Hvis der for eksempel er en kunde, der skal bruge 60 caféborde, kan det lade sig gøre nu. Det kunne det ikke tidligere, siger Dennis Granhøj.

GH Wood har fast åbent hver søndag fra klokken 10 til 14. Desuden kan man komme forbi efter aftale.

Fra garage til showroom på fire år: Møbelhandel vokser og har nye planer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce