Fredericia har fået en parykmager: Har åbnet værksted i Danmarksgade

Michael Skytte laver parykker til for eksempel sygdomsramte. Men også til teater og opera. Foto: Peter Leth-Larsen

Fredericia har fået en parykmager: Har åbnet værksted i Danmarksgade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frisør og teatersminkør Michael Skytte er rykket ind i klinikfællesskab. Laver hår til både sygdomsramte og underholdningsbranchen.

Fredericia: Michael Skytte er uddannet frisør og var i flere år tillige tilknyttet Fredericia Teaters hold bag scenen som frisør og sminkør.

Nu har den 28-årige fredericianer imidlertid åbnet eget parykmageri i Danmarksgade 39 - under eget navn og med internetadressen www.parykmager.dk.

På adressen ligger der i forvejen et klinikfællesskab mellem massører, fodterapeuter og andre behandlere.

Tidligere på året åbnede 28-årige Michael Skytte sit lille parykmageri i Danmarksgade i Fredericia. Foto: Peter Leth-Larsen
Tidligere på året åbnede 28-årige Michael Skytte sit lille parykmageri i Danmarksgade i Fredericia. Foto: Peter Leth-Larsen

Udlært i Børkop

Michael Skytte er vokset op i Børkop, gik senere på Fredericia Realskole og blev oprindelig - næsten - udlært butiksassistent i Rema 1000 i Børkop.

Interessen for klipning og hårfarvning - der stammer fra barndommen - fik ham imidlertid til at skifte løbebane. I en kombination af frisørskoleforløb på International Business College i Kolding og læreplads hos Grøndahl Coiffure i Børkop blev han udlært frisør. Siden gik turen til saloner i København og tilbage igen til stillingen på Fredericia Teater. Michael Skytte har også været ansat som frisør i hårplejefirmaet Redken.

Michael Skytte er uddannet frisør og arbejdede indtil efteråret i seks år i Fredericia Teaters frisørafdeling. Foto: Peter Leth-Larsen
Michael Skytte er uddannet frisør og arbejdede indtil efteråret i seks år i Fredericia Teaters frisørafdeling. Foto: Peter Leth-Larsen

Til syge og teater

Arbejdspres på teatret resulterede i endnu et drej på vejen, og siden foråret 2019 har han lavet parykker til eksempelvis kræftramte og til personer med andre lidelser, der indebærer hårtab.

- Derudover har jeg i år været tilknyttet Det Kongelige Teaters friluftsforestilling "Kong Arthur" på Moesgaard i Aarhus og skal også være på Den Ny Opera i Esbjergs opsætning af en del af Wagners "Ringen", fortæller Michael Skytte.

Han har taget flere certificerede kurser i parykmageri.

Normalt laves parykker af fiberhår eller af rigtigt menneskehår, som folk frivilligt donerer. Foto: Peter Leth-Larsen
Normalt laves parykker af fiberhår eller af rigtigt menneskehår, som folk frivilligt donerer. Foto: Peter Leth-Larsen

Individuelle ønsker

- Man kan godt lave en paryk i hånden og fra bunden, men det bliver meget dyrt, fortæller Michael Skytte.

Normalt bestiller man standardparykker med fiberhår eller med rigtigt menneskehår, som folk donerer, hjem og bearbejder dem.

- Menneskehåret afbleges, indfarves og coates for at gøre det slidstærkt. Herefter syr man på, retter til og klipper til, forklarer han. Alt efter behov og kundens ønsker.

Parykværkstedet ligger i et klinikfællesskab i Danmarksgade 39 i Fredericia. Foto: Peter Leth-Larsen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce