Gymnasieelever: Drop plasticflasken og køb madrester med hjem

Tysklærer Mairi Vent sammen med et hold elever, som lagde stor energi i forslag til, hvordan man gør Fredericia Gymnasium mere bæredygtig. Foto: Marianne Husted

Gymnasieelever: Drop plasticflasken og køb madrester med hjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En tysk og en dansk gymnasieklasse har i denne uge arbejdet sammen om bæredygtighed på deres skoler.

Fredericia: Hvorfor skrotte madrester, når gymnasieelever lige så godt kan købe dem med hjem fra kantinen? Og hvorfor smide den ene flaske i plastic efter den anden i skraldespanden, når indholdet er tømt, og når man kan bruge langt mere klimavenlig emballage til sit vand?

Emnet var bæredygtighed, da gymnasieelever fra Fredericia Gymnasium og Theodor-Storm-Schule, Husum i Schleswig-Holstein arbejdede sammen i to dage med ideer til, hvordan man gør hverdagen på skolerne mere grøn og klimavenlig.

Ideerne blev præsenteret på engelsk, da elever på tværs af de skoler i auditoriet fremlagde, hvad de havde arbejdet med. Nogle af de tyske elever forstår dansk, og de danske elever er godt hjemme i tysk, men de følte sig mest komfortable ved at skulle udtrykke sig på engelsk.

Blandt de iøjnefaldende forslag var også, at gymnasiet kunne have sin egen køkkenhave, så man ikke skal belaste miljøet med transport af frugt og grønt fra andre lande eller andre dele af landet. Fredericia er jo i forvejen kendt for byhaverne, Grow Your City, som det blev sagt.

Interreg Deutschland-Danmark
Interreg Deutschland-Danmark skal fremme vækst og samarbejde hen over grænsen inden for blandt andet erhverv, beskæftigelse, uddannelse og kultur.Bag Interreg Deutschland-Danmark står 11 partnere fra Danmark og Tyskland - to på dansk side og ni på tysk side.

I perioden 2014-2020 modtager Interreg Deutschland-Danmark 672 mio. kroner i tilskud fra den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

Pengene skal bruges til at støtte dansk-tyske projekter.

Programmet støtter projekter inden for følgende fire prioriteter: 1. Innovation. 2. Bæredygtig udvikling, 3. Arbejdsmarked, beskæftigelse og uddannelse. 4. Funktionelt Samarbejde.

Kilde: Interreg Deutschland-Danmark
Elever fra Husum og Fredericia lyttede intenst, da en række spændende forslag til bæredygtighed blev præsenteret torsdag i auditoriet på Fredericia Gymnasium. Bl.a. blev det foreslået at bruge solceller til opladning af computere og telefoner. Foto: Marianne Husted
Elever fra Husum og Fredericia lyttede intenst, da en række spændende forslag til bæredygtighed blev præsenteret torsdag i auditoriet på Fredericia Gymnasium. Bl.a. blev det foreslået at bruge solceller til opladning af computere og telefoner. Foto: Marianne Husted

Frokost uden oksekød

Eleverne i 2 K, den internationale linje, og første årgang fra gymnasiet i Husum havde også forslag til en mere vidtgående affaldssortering, som blev pædagogisk demonstreret med miniaffaldsspande i forskellige iøjnefaldende farver. Nedsat forbrug af papir - og et lille hint til lærerne for at være for rundhåndede med udlevering af papirer - var et andet forslag. Frokostretter uden oksekød var endnu et klimavenligt forslag.

De havde også set på ulemperne ved deres mange forslag. For eksempel vil det kunne koste arbejdspladser på fabrikker, der producerer flasker, hvis unge generelt begynder at vælge bæredygtige alternativer til vandbeholdere.

Tysklærer Mairi Vent stod for besøget og havde besøg af sin tyske kollega Olaf Janka, mens projektleder for "Grenzgenial" Adeline Raahauge Muntejon bød velkommen og fortalte om det kulturelle samarbejde hen over grænsen.

I dette skoleår arbejder 15 klasser fra Tyskland og 15 danske klasser lige fra Tønder til Køge sammen om 15 projekter, der handler om bæredygtighed. Til foråret kåres de bedste ideer fra de unge.

Der var både plads til smil og alvor, da veloplagte gymnasieelever på formfuldendt engelsk gav gode ideer videre til, hvordan hverdagen på skolen bliver mere klimavenlig. Foto: Marianne Husted
Der var både plads til smil og alvor, da veloplagte gymnasieelever på formfuldendt engelsk gav gode ideer videre til, hvordan hverdagen på skolen bliver mere klimavenlig. Foto: Marianne Husted
Olaf Janka  (tv), lærer på i Husum, håber, at 2. K vil aflægge genvisit på det tyske gymnasium. Foto: Marianne Husted
Olaf Janka (tv), lærer på i Husum, håber, at 2. K vil aflægge genvisit på det tyske gymnasium. Foto: Marianne Husted

Gymnasieelever: Drop plasticflasken og køb madrester med hjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce