Har altid arbejdet meget - nu skruer virksomhedsejeren ned

Catija Sara Larsen har altid arbejdet meget. Nu skruer hun lidt ned for timetallet og har omprioriteret sin tid, så hun ikke underviser om aftenen længere. Hun bruger i stedet sin tid på udvikling af virksomheden. Foto: Yilmaz Polat

Har altid arbejdet meget - nu skruer virksomhedsejeren ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Catija Sara Larsen har altid arbejdet meget og taget adskillige uddannelser. Nu prioriterer hun anderledes og har dermed skabt tid i sin kalender til gåture i naturen og udvikling af virksomheden.

Fredericia: Som iværksætter kan arbejdsagene ofte blive ganske lange. Det har de også været for indehaver af Lengua Global, Catija Sara Larsen, men her i 2018 er hun begyndt at tænke anderledes og prioritere sin tid på en ny måde. Det har givet plads til at lade op med gåture i naturen, fitness og udvikling af virksomheden.

- I 2018 er der sket meget med virksomhedens retning. Jeg har en personlig coach, som har hjulpet mig. Jeg har altid arbejdet meget. Når der er noget, jeg godt kan lide, går jeg ind i det med kraft og sjæl. I mange år har jeg siddet her sent om aftenen og været den, der slog alarmen til. Nu er jeg i gang med stille og roligt at reducere min undervisning, og jeg har ikke haft aftenundervisning i 2018, fortæller Catija Larsen.

Hendes coach har hjulpet hende med at finde ud af, hvilke opgaver hun skal fokusere på, og hvordan hun skal bruge sine vågne timer. Blandt andet skriver hun nu i sin kalender, hvornår hun skal holde fri for at gå i fitness eller gå en tur. Ellers sker det ikke, må hun erkende.

I 2018 er der sket meget med virksomhedens retning. Jeg har en personlig coach, som har hjulpet mig. Jeg har altid arbejdet meget. Når der er noget, jeg godt kan lide, går jeg ind i det med kraft og sjæl. I mange år har jeg siddet her sent om aftenen og været den, der slog alarmen til. Nu er jeg i gang med stille og roligt at reducere min undervisning, og jeg har ikke haft aftenundervisning i 2018
Catija Larsen

Holder ferielukket for første gang

En af årsagerne til, hendes kalender altid har været fyldt med arbejdsrelaterede opgaver er, at hun altid har prioriteret at videreuddanne sig. Senest har hun taget en digital markedsføringsuddannelse hos IBC i Kolding, hvilket fik hendes øjne op for, hvordan hun før i tiden har brugt pengene forkert i sin markedsføring. Undervejs i uddannelsen fandt hun en samarbejdspartner i digital markedsføring, så hun ikke selv skal bruge sin tid på det.

- Det giver mig mulighed for at tænke nyt. Jeg ved, hvad der venter efter sommerferien - i hvilken retning virksomheden skal. Det giver mig mere ro til at få nye idéer, og i år har jeg besluttet at holde ferie i uge 29 og 30 og lukke virksomheden helt. Det er første gang i 15 år. I år vil jeg holde ferie i Danmark uden forpligtelser, fortæller Catija Larsen.

Planen er, at hun med tiden gerne vil arbejde mindre.

- Det er ikke meningen, min virksomhed skal eksplodere. Min virksomhed skal ikke være så stor, at der kommer afstand til kunderne, siger Catija Larsen.

Har altid arbejdet meget - nu skruer virksomhedsejeren ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce