Har opsat en pavillon: Brandramt bilfirma vil blive i Fredericia

Fredag blev den grønne pavillon installeret på Vesterballevej, hvor der onsdag var en voldsom brand. Her skal bilfirmaet CarNext køre sin forretning fra. Foto: Henrik Juel Skovrider

Har opsat en pavillon: Brandramt bilfirma vil blive i Fredericia

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredag satte bilfirmaet CarNext en pavillon op sin adresse på Vesterballevej i Snoghøj, som i onsdags blev raseret af en voldsom brand. En stor del af firmaets bilnøgler smeltede under branden og skal rekonstrueres, før forretningen er oppe at køre igen.

Fredericia: Bilfirmaet CarNext, som også blev ramt af den omfattende brand på Vesterballevej i Snoghøj i onsdags, har ikke opgivet ævred, selvom bygningen er nedbrændt.

Fredag opsatte firmaet en pavillon på adressen - blot få meter fra brandtomten.

- Det var ikke tilfældigt, vi slog os ned i Fredericia. Vi mener, at området er et godt sted at sælge biler fra. Denne brand var et bump på vejen, men vi synes stadig, idéen er god, siger Michael Olsen, der er administrerende direktør i CarNext, som åbnede afdelingen i Fredericia i sidste weekend og dermed blot havde få åbningsdage, før branden opstod i den nyopførte bygning, hvor flere virksomheder havde til huse.

- Vi har et forholdsvis stort udeareal, så vi bliver på samme adresse. Lige nu overvejer vi alternativer til, hvordan vi skal sælge bilerne, for med det danske vejr er det ikke optimalt, at alle står udendørs, siger Michael Olsen og forklarer, at når bilerne er salgsklare, står de indenfor, og det er ikke en mulighed nu.

- Vi vil gerne havde nogle af dem indenfor igen. Det kunne eventuelt være i et telt, men det er vi ikke helt færdige med at tænke igennem, siger direktøren.

Fakta
Midt i al elendigheden har vi været heldige i og med, at vores kolleger ikke kom til skade, og næste alle biler slap uden skader.

Michael Olsen, direktør i CarNext
Langt hovedparten af bilerne tog ikke skade af flammerne og røgen, men nøglerne smeltede i et skab. Foto: Henrik Juel Skovrider
Langt hovedparten af bilerne tog ikke skade af flammerne og røgen, men nøglerne smeltede i et skab. Foto: Henrik Juel Skovrider

Flytter som planlagt til anden adresse

Forretningen er dog ikke oppe at køre endnu. Det skyldes blandt andet, at mellem 70 og 80 nøgler smeltede under branden på trods af, at de lå i et brandsikkert skab, så de skal rekonstrueres.

- Det er ikke som gamle dage, hvor man gik i hælerbaren og fik lavet en ny nøgle. De indeholder virkelig mange oplysninger, så man tager udgangspunkt i registreringsattesterne, som alle helt mirakuløst blev reddet, og bestiller nogle nye. Den proces er overstået, så vi venter på at få dem, siger Michael Olsen.

De 12-15 biler, som stod indenfor, blev kørt ud, inden bygningen blev raseret af branden, så det er kun et fåtal, som blev røg- og sodskadet.

- Midt i al elendigheden har vi været heldige i og med, at vores kolleger ikke kom til skade, og næsten alle biler slap uden skader, siger direktøren, som roser sine ansatte for at se positivt på tingene trods omstændighederne.

Allerede før branden var det planen, at CarNext senere på året skulle flytte til en anden og permanent adresse på Vesterballevej, så Michael Olsen forventer, at pavillonen er løsningen, indtil de nye lokaler står klar.

- Vi er heldigvis i en situation, hvor det går godt i Danmark, så der er rift om håndværkerne, så jeg tror ikke, det er noget, vi kan skynde frem, siger han.

Desuden skal byggetilladelsen på plads først, men det er trods alt en mindre forhindring efter den tragiske begivenhed i onsdags.

- Selvom vi har fået mavepuster, er vi meget fortrøstningsfulde, siger Michael Olsen, som forventer, at CarNext kan servicere sine kunder på Vesterballevej inden for et par uger.

Ødelæggelserne er til at få øje på på Vesterballevej to dage efter branden. Foto: Henrik Juel Skovrider
Ødelæggelserne er til at få øje på på Vesterballevej to dage efter branden. Foto: Henrik Juel Skovrider

Ejer af bygning: Ingen kommentar

Den ramte bygning på Vesterballevej er ejet af Mokoni Companies, som selv hørte hjemme på adressen samt Byens Bilpleje, møbelfirmaet GH Wood og CarNext.

Fredericia Dagblad har været i kontakt med Mokonis direktør Morten Kollerup Nielsen for at høre om hans planer efter branden.

Fredag oplyste han, at han ikke ville udtale sig, da han ikke havde tid.

Har opsat en pavillon: Brandramt bilfirma vil blive i Fredericia

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce