Her går det godt: Virksomhed mere end tredobler ansatte på to år

I 2014 havde Børkop Industriservice fire medarbejdere, i dag beskæftiger virksomheden 13 smede, som udfører smede- og maskinarbejde. Foto: Mette Mørk

Her går det godt: Virksomhed mere end tredobler ansatte på to år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

børkop - I 2005 blev Lars Jensen ringet op af sin ven Henrik Haargaard. Henrik Haargaard ville egentlig bare pørge den daværende ejer af Børkop Industriservice, om han måtte leje noget opbevaringsplads hos virksomheden. Det var den daværende ejer ikke meget for, men Henrik Haargaard blev i stedet tilbudt at købe virksomheden. Som sagt så gjort.

- Henrik ringede til mig og sagde, at nu havde han købt virksomheden, så jeg skulle bare komme ned og skrive under. Indtil da havde vi begge to været selvstændige og hjulpet hinanden. Så det gik meget hurtigt, husker Lars Jensen med et grin.

I de efterfølgende år beskæftigede virksomheden op til fire mand. Men siden 2014 har Børkop Industriservice haft fart på væksten, og i dag beskæftiger man 13 smede. Det skyldes blandt andet, at virksomheden har fået et godt tag i beton-industrien.

- Krisen er ovre, forstået på den måde at byggeriet tager fart. Og indenfor boligbyggeriet forventer man, at betonforbruget vil fordobles de næste 10 år. Det er gode nyheder for os, for det betyder, at der skal støbes mange betonpæle til byggerierne, forudser Lars Jensen.

Støbeforme og kørestole

Børkop Industriservice fremstiller nemlig støbeforme til betonpiller til betonindustrien og står desuden for servicen af maskinerne på flere betonfabrikker. Men virksomhedens kompetencer spænder bredt.

- Der produceres alt lige fra små rustfri, aluminiums specialbeslag til kørestole, til større maskiner på op til flere tons, siger Lars Jensen.

De seneste par år har været hårde, for det kræver sit at opleve en stigende efterspørgsel og samtidig byde så mange nye medarbejdere velkommen i firmaet. Lars Jensen mener dog, at der stadig er plads til et par mand mere.

- Vi kunne godt være yderligere fem mand ude i arbejdshallen, hvis det virkelig kneb. Vi har netop udvidet, så vi nu bruger hele vores 1475 kvadratmeter store produktionshal selv.

I samme periode er virksomheden ydermere blevet godkendt som leverandør af bygnings- og konstruktionsstål efter EU's EN 1090-standard, fortæller Lars Jensen.

Studerende rykker ind

Trods travlheden har Lars Jensen også fået tid til at nørkle med andre projekter. Det sidste år har han arbejdet sammen med en gruppe studerende fra Erhvervsakademi Sydvest om en maskine, han selv har designet.

- Jeg har længe gået og tænkt over et design til en automatisk vaskemaskine, der kan vaske betonbiler indvendigt. Og så syntes min nabo, at der skulle skub i processen og hjalp mig med at ansøge Innovationsfonden om midler. Så det sidste år er de studerende kommet her og vi er nået langt. Vi er dog ikke helt færdige endnu, for der er stadig nogle funktioner, som kan blive endnu bedre, forklarer Lars Jensen.
Ejer Lars Jensen foran en form til at støbe betonpiller i, som er ét af de produkter som Børkop Industriservice fremstiller. Foto: Mette Mørk
Ejer Lars Jensen foran en form til at støbe betonpiller i, som er ét af de produkter som Børkop Industriservice fremstiller. Foto: Mette Mørk

Her går det godt: Virksomhed mere end tredobler ansatte på to år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce