Højt skum i Sydøstjylland før den store øl-højtid

Håndbrygget øl er populært med stigende kraft, vurderer bryggere i Sydøstjylland. Det kan man bl.a. mærke i Lundumskov Bryghus i Horsens, hvor interessen for stedets produkter har været stor siden åbningen sidste år, fortæller Torben West, der driver bryggeriet sammen med sin søn. Arkivfoto

Højt skum i Sydøstjylland før den store øl-højtid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

MAD&VIN - Det gærer ikke som i de vilde 0'ere, men gassen er langt fra gået af ølballonen i Sydøstjylland.

Lysten til at brygge og smage øl fra lokale mikrobryggerier vokser i disse år i halen på finanskrinsen, lyder meldingen fra et bredt udsnit af landsdelens bryggerier op til en af øl-elskernes store højtider, påsken.

Få dage før vi går ombord i lammekøller og chokoladeæg, må adskillige bryggerier melde udsolgt af deres påske- og forårsbryg. Og det er blot en afspejling af en generel optur med voksende omsætning for branchen i området, vurderer bryggerne.

Opturen får bl.a. medvind takket være interessen for nordisk køkken og lokale produkter, mener Torben West, som rører i kedlerne i Horsens eneste mikrobryggeri, Lundumskov Bryghus, der åbnede sidste år.

- Jeg oplever, at folk får større interesse for lokale produkter, og samtidig har øl i dag fået samme position i folks bevidsthed som vin. Det er noget, man går op i, og det er helt fint at købe nogle flasker godt øl en fredag aften og nyde dem på samme måde, som man ville gøre det med en god flaske vin. Vi kan mærke, at der er stor interesse for, det vi laver, siger han.

Samme melding kommer fra bryggere fra Skanderborg og Odder over Horsens og Ikast-Brande til Vejle.

Bl.a. fra Ikast Mikrobryggeri, hvor man også dyrker det lokale - lige fra valget af ingredienser til afsætningen, der typisk sker i egnens specialbutikker, cafeer og restauranter.

Mere af det egnsbestemte

- Hvis man skal pege på tendenser inden for ølbrygningen, er noget af det, der optager os, at bruge ingredienser, som vi kan finde her, hvor vi bor. Jeg tror, vi kommer til at se mere og mere af det egnsbestemte, siger brygger Mads Jensen.

- Vi har øl, hvor vi f.eks. bruger enebær og røllike, som man kan finde langs Hærvejen, og som et af første bryggerier herhjemme har vi lige isoleret vores helt egen gærstamme. Den traditionelle ølgær er forædlet i laboratorier, men vi har nu brugt et år på at skabe vores egen, og det er ret unikt. Det er lidt, som man gjorde på gårdene i gamle dage, siger Mads Jensen om nogle af de detaljer ved ølbrygningens kunst, som ifølge ham gør proces og nydelse interessant får både bryggere og kunder.

Masser af øl, men næppe flere bryggerier

Selv om interessen for øllet vokser, og de danske bryggerier ifølge en måling fra øl-sitet Beerticker sidste år - for andet år i træk - sendte flere end 1000 nye typer øl på markedet, er vi næppe vej mod et boom af nye mikrobryggerier. Det anslår flere af de bryggere, vi har talt med.

For de fleste er det lysten, der driver værket. Også på et af de mest kendte bryggerier i regionen, Bøgedal Bryghus ved Vejle, der bl.a. rangerer højt blandt gourmander og leverer sin læske til Danmarks eneste tre-stjernede michelin-restaurant, Geranium i København.

Bryggeriet er også blandt de mest aktive, når det gælder om at sende nye produkter på gaden, og alene sidste år lancerede Bøgedal Bryghus 10 nye øltyper.

- Vi lider ikke nød, men det er altså ikke nogen guldgrube, og det undrer mig egentlig lidt, at der bliver ved med at komme nye mikrobryggerier på kommercielt plan, for det en svær branche at komme ind i, siger brygmester Casper Vorting.

- Når man brygger i vores skala (produktionen er ca. 40.000 flasker om året, red.), er det altid en afvejning, om man skal vokse eller ej. Vi taler jævnligt om, vi skal udvide, men jeg tror ikke, det nogensinde bliver til noget, for så skulle vi op i en skala, der er meget større. Man udvider jo ikke fra 40.000 til 50.000 flasker - så hedder det 250.000 flasker, og så bliver det pludselig noget helt andet. For os handler det også om de rammer, vi sætter produktionen ind i, og sådan er der nok flere, der har det. Hvis jeg f.eks. skulle gå på arbejde og brygge i en stor fabriksbygning for at kunne levere større mængder, tror jeg, at jeg hurtigt ville komme til at brygge noget surt øl, siger Casper Vorting med et grin.

På vafo.dk, hsfo.dk og frdb.dk kan du få uddybet alle bryggernes kommentarer og se et interaktivt kort, der viser vej til dit nærmeste bryggeri.

Flere af dem har åbent i påsken, og selv om påskebryggen måske er ved at være udsolgt nogle steder, er der mulighed for at smage på andre af årstidens bryg.

Højt skum i Sydøstjylland før den store øl-højtid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce