Investering på 34 millioner kroner tager form: Idrætscentret holder rejsegilde fredag

Tilbygningen på Fredericia Idrætscenter er klar til at holde rejsegilde. Foto: Mette Mørk

Investering på 34 millioner kroner tager form: Idrætscentret holder rejsegilde fredag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Udvidelsen af Fredericia Idrætscenter skal stå klar 1. august. Tribune over hal et, nye omklædningsrum, fitnesscenter og ny indgang er på vej.

Fredericia: Håndværkerne knokler for at holde tidsplanen på den 34 millioner kroner dyre udvidelse af Fredericia Idrætscenter. Kranen er i gang med at sætte de sidste elementer på plads over den nye indgang, så rejsegildet kan holdes fredag klokken 12.

For de 34 millioner kroner, som Fredericia Kommune har sat af til udvidelsen, får byen en stor lounge med plads til 300 personer, en tribune i hal et, et nyt indgangsparti, fire nye omklædningsrum, to omklædningsrum til dommere, toiletter, to elevatorer og nye klublokaler og et administrationskontor til FHK.

- Der er lidt tidspres lige nu, men entreprenørerne er fortrøstningsfulde og siger, de bliver færdige til 1. august, fortæller projektleder hos Fredericia Kommunes ejendomsafdeling, Ole Nørgård.

I øjeblikket arbejder omkring 20 håndværkere på udvidelsen, som CJ A/S er totalentreprenør på. Fra næste uge, når kranen er færdig med at montere elementer, forventer Ole Nørgård, at 30-40 håndværkere vil arbejde på den indvendige del af projektet.

Der er lidt tidspres lige nu, men entreprenørerne er fortrøstningsfulde og siger, de bliver færdige til 1. august
Ole Nørgård, projektleder

Indsats mod social dumping

Udvidelsen bliver lavet i forbindelse med idrætscentrets nuværende bygninger. Den tre etagers udvidelse vil rumme omklædningsrum, fitnesslokale til FHK og dommeromklædning i kælderen, foyé med indgangsparti og administrationslokaler i stueetagen og lounge med anretterkøkken på første etage.

Fra loungen vil man kunne se ind i hal et via et stort glasparti. I hal et bliver der også en "svæve-tribune" med plads til 140 personer. Der bliver elevatorer i begge ender af udvidelsen.

Fredericia Kommune er for nylig begyndt at lave en indsats mod social dumping på sine byggepladser. Her er blandt andre Fredericia Idrætscenters udvidelse blevet tjekket.

- Det foregår ved, vi tager ud og taler med medarbejderne på byggepladsen. Vi har været herude, men fandt ikke anledning til yderligere kontrol. Det er en forebyggende indsats, hvor vi blandt andet uddeler brochurer på forskellige sprog med et telefonnummer, som folk kan ringe på, hvis de oplever noget, der ikke er i orden eller synes, de får for lidt i løn. Vi tjekker også, at sikkerheden og sundhedsforholdene på byggepladsen er i orden, fortæller leder af Fredericia Kommunes ejendomsafdeling Jacob Degn Larsen.

Foruden de 34 millioner kroner til udvidelsen er der også afsat fire millioner kroner til inventar og køkkenmaskiner.

Investering på 34 millioner kroner tager form: Idrætscentret holder rejsegilde fredag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce