Kanalbyen: Punkthus nummer tre bliver snart sat til salg i Sdr. Voldgade-kvarteret

Tre punkthuse skyder op i det nye Sdr. Voldgade-kvarter i Fredericia. Nu bliver 22 lejligheder i det tredje punkthus snart sat til salg. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Kanalbyen: Punkthus nummer tre bliver snart sat til salg i Sdr. Voldgade-kvarteret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er 11 ledige lejligheder tilbage på Langebro. Nu bliver boligerne i det tredje punkthus sat til salg.

Fredericia: De fremtidige beboere i Sdr. Voldgade kvarteret bliver en del af Kanalbyen og får udsigt til Lillebælt.

En række lejligheder på Langebro er allerede solgt, selvom de endnu ikke er færdigopført. I første omgang var kun lejlighederne i to af punkthusene sat til salg, selvom entreprenørvirksomheden A. Enggaard byggede tre af de planlagte 12 punkthuse.

Nu er der solgt så mange lejligheder, at boligerne i det tredje punkthus bliver sat til salg.

- Vi går i gang med salget efter sommerferien. Vi har folk, som spørger efter lejlighederne i det tredje punkthus, fortæller ejendomsmægler Rasmus Rüsz fra Danbolig.

Der bliver sat 22 lejligheder til salg.

Vi går i gang med salget efter sommerferien. Vi har folk, som spørger efter lejlighederne i det tredje punkthus
Ejendomsmægler Rasmus Rüsz

Købere vil se lejlighederne

Der er solgt 16 ud af de 34 lejligheder i de to første punkthuse med adresserne Toldkammeret 9 og Skibbroen 12. Desuden er syv reserverede. Dermed er der 11 ledige lejligheder. Det er blandt andet en tre-værelses lejlighed på 100 kvadratmeter til 3.055.000 kroner.

For mange købere er det vigtigt at se lejlighederne, placeringen og byggeriet være i gang, før de er klar til at købe, fortæller ejendomsmægleren.

- Folk har brug for at komme op i lejlighederne og se dem. Det tredje punkthus ligger jo bagved de andre, men man må have respekt for arkitekten, for der er udsigt fra lejlighederne, selvom de ligger bag de andre, fortæller Rasmus Rüsz.

Køberne af lejlighederne har mødtes flere gange og følger byggeriet af deres nye hjem tæt.

- Vi har haft flere seancer, hvor køberne har mødtes, og der er sindsygt god stemning køberne imellem, fortæller Rasmus Rüsz.

Boligsalg i Bådhusene er i gang

Sdr. Voldgade-kvarteret består af boligbyggerierne Langebro og Bådhusene. På Langebro er der lagt op til byggeri af 12 punkthuse, hvoraf byggeriet af de første tre gik i gang i efteråret 2017.

Bådhusene er fem tre-etagers rækkehuse i en andelsboligforening. Byggeriet er endnu ikke gået i gang, men det salget af det første rækkehus. Her er fire boliger ud af 15 solgt, og to er reserverede.

Kanalbyen: Punkthus nummer tre bliver snart sat til salg i Sdr. Voldgade-kvarteret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce