Kontorarbejde kvæler selvstændig mekaniker

Søren Mikkelsen blev træt af livet som selvstændig og lukker Mikkelsens Auto i Skærup. Han er nu ansat hos BVL-Autotech, der har overtaget hans firma. Arkivfoto

Kontorarbejde kvæler selvstændig mekaniker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skærup - For meget papirnusseri, for mange kontroller og dokumentationer.

Søren Mikkelsen fra Mikkelsens Auto i Skærup er blevet træt af kontorarbejdet som selvstændig mekaniker, og derfor er han i disse dage i gang med at afvikle sit værksted ud til Fredericiavej i Skærup.

- Jeg gider ikke mere. Det er pisseirriterende at være selvstændig. Man bliver pålagt mere og mere, og det hele bliver besværligt. Det kvæler alle mindre selvstændige. Det er derfor, der snart kun er store firmaer tilbage, siger Søren Mikkelsen og anslår, at han bruger mindst dobbelt så meget tid på kontorarbejde, som da han startede for snart otte år siden.

- For hver gang jeg har 40 timer på værkstedet, så har jeg også 40 timer på kontoret. Jeg har arbejdstilsyn, miljøtilsyn og alt mulig andet tilsyn. Nu gider jeg ikke mere, siger Søren Mikkelsen.

Derfor har han lavet en aftale med BVL-Autotech på Bugattivej i Vinding. Her overtager Brian Vestergaard Lyscarz firmaet og kunderne og ansætter Søren Mikkelsen og hans lærling Emil Madsen.

- Jeg er glad og tilfreds. Det er en fin mulighed for at komme videre oppe hos Brian, siger Søren Mikkelsen, som i fredags lukkede værkstedet i Skærup og i denne uge har flyttet alt sit værktøj, maskiner og andet grej til Vinding og er i gang med at sætte det op igen i de nye omgivelser. Bygningerne på Fredericiavej i Skærup er sat til salg.

Åbent hus i nye lokaler

Hos BVL-Autotech, der også er medlem af Autopartner-kæden, vokser værkstedet nu til dobbelt størrelse med i alt fire på værkstedet.

- Det betyder, at vi nu har en endnu bredere erfaring i det, vi kan, og at vi kan få flere biler igennem på en dag. Vi overlapper og supplerer hinanden godt, siger Brian Vestergaard Lyscarz.

- Det var en fin mulighed at ansætte Søren og Emil. Nu håber vi, at kunderne følger med. På den måde har vi sikret deres arbejskraft i bedre og større omgivelser.

Firmaoverdragelsen bliver markeret med åbent hus på Bugattivej 9 på søndag 28. august klokken 10-17. Her vil være forskellige konkurrencer, aktiviteter, tilbud samt lidt mad og drikke.

Kontorarbejde kvæler selvstændig mekaniker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce