Lokal ingeniørvirksomhed firedobler bundlinien

Ingeniørvirksomheden Process Engineering med hovedsæde i Fredericia har i sit seneste regnskab firedoblet årets resultat. Foto: Process Engineering.

Lokal ingeniørvirksomhed firedobler bundlinien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Process Engineering med hovedsæde i Fredericia firedobler overskuddet til lidt over syv millioner kroner.

Fredericia: Ingeniørvirksomheden Process Engineering, der har hovedsæde i Fredericia, har netop afleveret et regnskab med en firedobling af overskuddet siden året før. I 2015 fik virksomheden et overskud på knap 1,9 millioner kroner. Det er vokset til 7,1 millioner kroner i 2016. Bruttoresultatet er gået fra 29 millioner i 2015 til næsten 50 millioner kroner i 2016.

Process Engineering arbejder hovedsageligt med rådgivning af fødevarevirksomheder og virksomheder inden for procesindustrien som eksempelvis Carlsberg og Shell-raffinaderiet ved store anlægsprojekter.

- En stor del af succesen skyldes dygtige medarbejdere og et udpræget fokus på HR, salg og langvarige relationer til alle interessenter. Derudover er det blevet et væsentligt vækstparameter for os, at vi er landsdækkende med kontorer i alle regioner. De lokale afdelinger sikrer os også en god rekrutteringskanal, der også har været afgørende for vores vækst, siger direktør i Process Engineering Poul B. Jakobsen.

Vækst i antal ansatte

Virksomheden blev i 2016 for andet år i træk udnævnt til Gazelle-virksomhed og har udarbejdet en vækststrategi, som betyder vækst i antal ansatte i de kommende år. Pt. er der ansat omkring 80 medarbejdere fordelt på fem kontorer i Fredericia, Glostrup, Aarhus, Aalborg og Sorø.

- Vi har fået hul på de større projekter, og det har gjort det lettere at rekruttere medarbejdere. Vi er blevet mere synlige med fem afdelinger og er kommet tættere på kunderne, fortæller Poul B. Jakobsen.

Forventer at nå mål før tid

Virksomheden ansatte i forbindelse med sin vækststrategi en HR-ansvarlig, som bruger hovedparten af sin tid på rekruttering.

- Der er et behov for at skaffe medarbejdere. Planen er, at vi er minimum 100 ansatte med udgangen af 2018 - faktisk forventer jeg allerede, vi når målet med udgangen af i år. Der er generelt en optimisme i industrien, og vores område er en niche, siger direktøren.

Lokal ingeniørvirksomhed firedobler bundlinien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce