Lufthavnsansatte freder Ryanair i Billund Lufthavn

File photo dated 29/05/14 of a Ryanair Boeing 737 approaching Stansted Airport, Essex, as the low-fare airline carried an increased number of passengers last month.

Lufthavnsansatte freder Ryanair i Billund Lufthavn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billund - Selvom LO onsdag fik Arbejdsrettens ord for, at den varslede konflikt mod flyselskabet Ryanair i Københavns Lufthavn er lovlig, behøver passagerer i Billund Lufthavn ikke umiddelbart frygte for deres rejseplaner.

LO's medlemmer, som arbejder i lufthavne, fungerer blandt andet som flymekanikere, bagageportører og rengøringspersonale.

Men ifølge avisens oplysninger står de noget svagere i Jylland end i København, hvor LO-medlemmerne i de seneste måneder har vist stort sammenhold under konflikten. Formand for LO Esbjerg Brian Lyst bekræfter, at de jyske medlemmers sammenhold er langt fra lige så stærkt som i København.

Han henviser til, at LO-medlemmer ikke "turde tage kampen op med Ryanair, da de kom til Billund".

- Det er et problem i Billund, at man ikke tidligere slæbte Ryanair i Arbejdsretten og fik fastslået, at det var lovligt at konflikte mod Ryanair, siger Brian Lyst.

For få organiserede

Han tilføjer, at en eventuel konflikt nu er op til Serviceforbundet, hvor Ryanairs kabinepersonale er organiseret.

Også tillidsmanden for HK'erne i Billund Lufthavn, Bjarne Jensen, mener, at det bliver vanskeligt at samle en slagkraftig modstand.

- Vi har meldt tilbage til vores fagforbund, at det bliver svært at organisere folk. Der er for få af os, der er organiserede, til, at det kan mærkes. Og folkene herude ønsker ikke en konflikt, siger Bjarne Jensen, der bakkes op af fællestillidsmanden i Billund Lufthavn, Henrik Puggaard Kristensen.

Bjarne Jensen tilføjer, at HK'erne i lufthaven er klar til at tage del i konflikten, hvis LO beder dem om det.

Lufthavnsansatte freder Ryanair i Billund Lufthavn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce