Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Antallet af krydstogtskibe vil eksplodere i 2019 og 2020

Når krydstogtskibene lægger til i Fredericia, er der masser af aktiviteter på havnen og i byen. Der kommer syv skibe i 2018 og hele 19 i 2019. Arkivfoto: Robert Wengler

Antallet af krydstogtskibe vil eksplodere i 2019 og 2020

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nogle dage i 2019 lægger to skibe til. I 2018 kommer der knap så mange krydstogtskibe.

Fredericia: Kanonsalut, vinkende fredericianere på kajen og guider i orange jakker kommer også på arbejde de kommende år. Faktisk får både de frivillige og ansatte guider travlt. Der bliver nemlig rift om pladsen på krydstogtkajen - især i 2019.

ADP har sat sig som mål at skaffe 20 krydstogtskibe til Fredericia i 2020. Det mål er allerede næsten nået i 2019. Der lægger 19 skibe til. Det fortæller administrerende direktør i ADP, Nils Skeby.

- Det er en kæmpe vækst og langt større, end jeg havde regnet med. Målet i 2020 er det samme, men vi kan mærke, det går stærkt nu af forskellige grunde, fortæller han.

Det er en kæmpe vækst og langt større, end jeg havde regnet med.
Nils Skeby
Anløb 2018
10. maj: Braemar8. juni: Ocean Majesty

9. juni: Saga Sapphire

16. juni: AIDAcara

2. juli: Viking Sun

1. august: Serenade of the Seas

1. oktober: Viking Sky

To skibe på samme dag

I 2018 bliver der dog knapt så trangt på kajen. Her har syv krydstogtskibe meldt sin ankomst. Men det er kun godt, mener Nils Skeby. I øjeblikket er udvalget Destination Management Organisation (DMO) nemlig i fuld gang med at udvikle krydstogtoplevelsen, så Fredericia på alle parametre bliver klar til at tage imod det stigende antal krydstogtgæster. I DMO sidder blandt andre Nils Skeby, Fredericia Kommune og Søren Møller fra Fredericia Teater.

- Vi har i DMO besluttet, at vi vil levere et rigtigt højt niveau til krydstogtgæsterne. Jeg er glad for 19 anløb i 2019, men det gør ikke noget, at vi kun har syv i 2018. Det tager tid at blive klar. Der bliver blandt andet mange sprog, guiderne skal tage sig af, forklarer Nils Skeby.

De nye rederier er blandt andre det norske Viking Cruise, som hovedsageligt sejler med amerikanske turister, og det tysk-baserede rederi Aida Cruises, som har mange tyskere ombord.

I 2019 bliver der trangt på kajen, da der to dage er to skibe, der lægger til. Den ene dag er det to mindre skibe, så der er plads til begge på krydstogtkajen. Men den anden dato er det ene skib henlagt til industrihavnen, fordi skibene er for store til, at begge kan være på krydstogtkajen.

Antallet af krydstogtskibe vil eksplodere i 2019 og 2020

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.