Madsby Legepark får kvart million i donation - det skal pengene gå til

Børnefamilierne får endnu flere aktiviteter at hygge sig sammen om, når syv trampoliner næste år bliver etableret i Madsby Legepark. Det er en stor donation på 250.000 kroner fra Købmand Herman Sallings Fond via de to lokale Føtex-varehuse, der gør det nye hoppeområde muligt. Arkivfoto: Mette Mørk

Madsby Legepark får kvart million i donation - det skal pengene gå til

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pengene skal gå til trampoliner og en bro i Madsby Legepark. Donationen sker via de to lokale Føtex-varehuse.

Fredericia: Til foråret bliver der mulighed for at hoppe, springe og lave saltomortaler, når Madsby Legepark får syv trampoliner.

Det er Købmand Herman Sallings Fond, som via de to lokale Føtex varehuse på Venusvej og i Prinsessegade, der gør projektet muligt. Fonden har doneret 250.000 kroner til trampolinerne og en ny bro, som får navnet Salling Broen.

Aktivitetsområdet bliver placeret ved den eksisterende mooncarbane.

Føtex er en del af Salling Group, og det er cheferne i de to lokale butikker, der har indstillet hoppeområdet i Madsby Legepark til Salling Groups ejere, Salling Fondene, som har udvalgt projektet.

- Legeparken er gratis og åben året rundt, og der er derfor rigtig mange, som får glæde af de nye trampoliner. Vi er både glade og stolte over, at vi med en donation fra Salling Fondene kan støtte et af byens populære mødesteder og samlingspunkter, som er med til at styrke lokalområdet, siger varehuschef i Føtex Prinsessegade Allan Riis, der desuden oplyser, at det var en enig indstilling fra chefgruppen i de to varehuse at indstille Madsby Legepark.

Danmarks største legeplads bliver endnu sjovere. Legeparken er kendetegnet ved, at man bruger mange sanser. Tidligere har man ikke kunnet hoppe, men det kan man fremover. Det er første gang, Madsby modtager så stor en donation fra en privat fond.
Kim Ekstrøm, teamleder Madsby

Første gang for stor donation

Madsby Legepark bliver årligt besøgt af over 350.000 gæster og holder åbent 24/7.

- Folk kommer langvejs fra for at besøge parken, og jeg tror ikke, det bliver mindre populært af, at parken får et helt nyt hoppeområde, hvor børnene kan slå sig løs. Derfor er det ikke kun til glæde og gavn for de mange familier i Fredericia, som ofte benytter parkens faciliteter. Det er også med til at gavne turismen i byen, siger varehuschef i Føtex på Venusvej Henrik Mogensen.

Madsby Legepark inddrager en del af den eksisterende mooncarbane til hoppeøen, som får syv trampoliner til både voksne og børn. Desuden bliver den nye bro Salling Broen etableret, så de mindste kan komme sikkert frem.

Donationen vækker stor glæde i Madsbyparken, som ser frem til at kunne byde gæsterne velkommen til et nyt aktivitetsområde.

- Danmarks største legeplads bliver endnu sjovere. Legeparken er kendetegnet ved, at man bruger mange sanser. Tidligere har man ikke kunnet hoppe, men det kan man fremover. Det er første gang, Madsby modtager så stor en donation fra en privat fond, fortæller teamleder i Madsby Legepark Kim Ekstrøm.

Trampoliner graves ned

Etableringen af hoppeområdet går i gang i januar, og afhængig af vind og vejr under arbejdet vil hoppeøen og broen stå klar til brug i april.

Trampolinerne bliver gravet ned, så de er sikre at bruge, lover legeparken. Planen er at lave en åbningsceremoni, når hoppeområdet er klar til brug.

Donationen fra Købmand Herman Sallings Fond er en del af 11 sociale og bæredygtige projekter i lokalområder, som er blevet tildelt penge. Salling Fondene har siden 2012 uddelt mere end 850 millioner kroner til blandt andet Team Danmark, Fødevarebanken, museer og større kulturinstitutioner. Salling Fondene består af to selvstændige fonde; Købmand Herman Sallings Fond og Købmand Ferdinand Sallings Mindefond.

Madsby Legepark får kvart million i donation - det skal pengene gå til

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce