Michelin-stjerne: De unge tog i byen - og de 'gamle' forberedte børnefødselsdag

Rainer og Mette Gassner nød aftenen til Michelin-uddelingen i Aarhus Musikhus, hvor de for tredje gang kunne tage en Michelin-stjerne med hjem til restaurant Ti Trin Ned. Foto: Flemming Krogh

Michelin-stjerne: De unge tog i byen - og de 'gamle' forberedte børnefødselsdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mette og Rainer Gassner var mandag aften i Aarhus med restaurantens personale for at modtage en Michelin-stjerne. Indehaverne af Ti Trin Ned tror ikke, Michelin har været på besøg i restaurantens nye lokaler.

Fredericia: Mandag aften var en festaften, da Restaurant Ti Trin Ned for tredje gang kunne modtage en Michelin-stjerne til Michelin Guidens uddeling i Aarhus Musikhus.

Tirsdag kaldte hverdagen. Rainer Gassner mødte i Ti Trin Neds nye lokaler i Toldkammeret til et par møder, mens Mette Gassner var i børnehaven med deres datter Andrea Georgine.

- I aftes festede vores personale i byen bagefter, mens vi "gamle" tog hjem. Vores datter bliver tre år i dag, så vi skulle gøre klar til det, fortæller Rainer Gassner.

Personalet på 10 personer var med til uddelingen, da restauranten kun er åben onsdag til lørdag. Rainer Gassner fortæller, at aftenen i Aarhus var godt organiseret, så de kunne nyde arrangementet. På forhånd var de spændte på, om der var en Michelin-stjerne til Ti Trin Ned, da der kun var en kort periode fra indflytningen i de nye lokaler til uddelingen. Rainer Gassner er da heller ikke sikker på, Michelin har set de nye lokaler.

- Vi ved, de er rigtig gode til at blende ind blandt gæsterne og ikke blive genkendt. Jeg kan se ud fra deres beskrivelse, at de nævner en ret, vi serverede i sommer, og jeg ved, de har været hos os i kælderen på Norgesgade to til tre gange. Om de har været her (i Toldkammeret, red.) tvivler jeg på, siger han.

Vi er meget, meget glade for, vi får lov at beholde stjernen. Det var en realitet, de kunne have taget den fra os. Nu har vi et grundlag, vi kan arbejde videre på og støbe et godt fundament.
Rainer Gassner

Tænker frem og videreudvikler restauranten

Men faktum er, at Ti Trin Ned fortsat har en Michelin-stjerne, og det får Gassner-parret til at se frem i tiden og tænke på, hvordan de kan videreudvikle restauranten.

- Vi er meget, meget glade for, vi får lov at beholde stjernen. Det var en realitet, de kunne have taget den fra os. Nu har vi et grundlag, vi kan arbejde videre på og støbe et godt fundament, fortæller Rainer Gassner og fortsætter:

- Vores mål er at blive ved med at udvikle os, forbedre dagligdagen og gøre tingene lidt anderledes end vores kolleger. Vi vil indkalde til et personalemøde og tage en snak om, hvad vi gør fremadrettet.

For Ti Trin Ned er stjernerne dog ikke altafgørende. Restauranten vil gerne have stjerne nummer to, men for Gassner-parret handler det i højere grad om udviklingen af produktet end jagten på stjernerne.

Gastro-gæster kommer forbi smørhullet

Han fortæller, at allerede i Ti Trin Neds forretningsstrategi for 17 år siden skrev parret ind, at man ville være med til at skabe et gastronomisk højdepunkt i Trekantområdet og bruge lokale råvarer. Det mål er nået, og nu hvor MeMu i Vejle også har fået en Michelin-stjerne for anden gang, er der endnu bedre muligheder for at tiltrække gastro-gæster til Trekantområdet.

- Der ligger vi i et smørhul. Gastro-gæsterne begynder i København eller Aarhus og slår så vejen forbi os hver gang. Det bliver også lettere at tiltrække dygtigt personale, når der er flere restauranter, fortæller Rainer Gassner.

Rainer Gassner har tirsdag formiddag en række møder, inden han skal hjem og fejre datterens fødselsdag.

- Mette er i børnehaven for at aflevere pizzasnegle og gulerodsfingre, og så kommer svigerforældrene i eftermiddag for at fejre vores datters fødselsdag, fortæller han.

Michelin-stjerne: De unge tog i byen - og de 'gamle' forberedte børnefødselsdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce