Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Midt i et opsving: Eksporten har det svært


Midt i et opsving: Eksporten har det svært

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det går godt i dansk økonomi, vi er i, hvad man kan kalde et økonomisk opsving. Men at det går godt for økonomien samlet set, er dog ikke det samme som at der ikke er udfordringer - udfordringer, som hurtigt kan vokse sig store. Over det seneste halve år har industriens produktion været stort set uændret, og eksporten lå i andet kvartal i år under niveauet i slutningen af 2016. At eksporten har det svært, er overraskende, for vi står ikke alene med det økonomiske opsving, der er også godt gang i hjulene på vores eksportmarkeder, så vi burde sådan set se flot eksportvækst, men det gør vi ikke.

Eksporten og industrien udfordres af flere forhold. For det først har lønvæksten herhjemme de seneste syv kvartaler i træk været højere end lønvæksten i de lande, som vi konkurrerer med. At lønvæksten i Danmark er højere end lønvæksten i landene omkring os, skal ses i lyset af, at det danske arbejdsmarked er stramt og strammere end arbejdsmarkederne i mange af de lande, som vi konkurrerer med. Dermed stiger det opadgående pres på lønningerne, og vores konkurrenceevne svækkes. Det presser naturligt nok eksportvirksomhederne - og det kan altså ses på vores eksport.

I tillæg til denne effekt fra tabet af lønkonkurrenceevne kan manglen på arbejdskraft presse eksporten, uden at det nødvendigvis kan ses på lønudviklingen. Flere og flere virksomheder oplever, at de har svært ved at få den arbejdskraft, de har behov for. Som resultat kan de ikke udvide produktionen, og de vælger som konsekvens at sige nej tak til nye ordrer. Vi kan ikke sige noget sikkert om, hvor mange virksomheder der siger nej tak til ordrer, men et stigende antal virksomheder melder i hvert fald om, at manglen på arbejdskraft er en begrænsning for produktionen.

Nogle af de virksomheder, som ikke kan få nok arbejdskraft i Danmark, vælger at udvide produktionen med arbejdskraft uden for landets grænser. Endelig er det stramme arbejdsmarked givetvis med til at holde udenlandske virksomheder fra at slå sig ned i Danmark. Samlet betyder det, at vi permanent går glip af en velstandsfremgang, som vi kunne have haft.

At virksomhederne mangler arbejdskraft, er på mange måder paradoksalt, når man tænker på, at over en million danskere i den arbejdsdygtige alder er på offentlig forsørgelse. En del af ordningerne som SU, barsel og andet giver fin mening, men selv når vi renser for disse ordninger, har vi fortsat rigtigt mange på offentlige ordninger til trods for, at virksomhederne mangler arbejdskraft.

Lønudviklingen og kapacitetsbegrænsninger er desværre ikke eksportens eneste udfordring. Siden efteråret sidste år har udviklingen på valutamarkedet også været en solid modvindsfaktor. Særligt dollaren og pundet er blevet svækket markant, og det stiller danske eksportører dårligere i den globale konkurrence i forhold - da varer produceret i fx USA og Storbritannien bliver billigere relativt til varer produceret i Danmark. Det koster eksport - og modvinden fra valutakursen kan meget vel blive større, da de bagvedliggende faktorer, som har været skyld i dollarsvækkelse og pundets nedtur, fortsat er til stede.

Vi kan ikke styre udviklingen på valutamarkederne, men vi kan godt tilrettelægge den økonomiske politik, så presset på konkurrenceevnen ikke øges. Det handler i første række om, at den kortsigtede finanspolitik skal være stram. Det taler for en meget lav udgiftsvækst i den offentlige sektor. Dertil kommer, at der bør gennemføres reformer, som udvider arbejdsstyrken og produktivitetsvæksten. Regeringen har fremlagt sit bud på sådanne reformer, som set med mine øjne er ganske fornuftige og afbalancerede, men der er naturligvis også andre stilleskruer, man kunne vælge at benytte sig af. Vi får ikke problemer med betalingsbalancen, som vi gjorde i gamle dage, men vi mister velstand, hvis vi ikke reagerer, når vi oplever problemer med eksporten, så det er bestemt grund til at tage udfordringerne alvorligt.