Møbelvirksomhed brændte ned til grunden - nu har GH Wood fundet nye lokaler

Dennis Granhøj har netop skrevet under på en lejeaftale af lokalerne på Gl. Landevej 55 i Erritsø. Her skal der være showroom og værksted, indtil den nu nedbrændte bygning på Vesterballevej er genopbygget. Åbningsfesten i de midlertidige lokaler bliver et brag, ifølge GH Wood-indehaveren. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Møbelvirksomhed brændte ned til grunden - nu har GH Wood fundet nye lokaler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

GH Wood, der var en af de virksomheder, der lå i den nu nedbrændte bygning på Vesterballevej, har fundet midlertidige lokaler. Åbningen bliver markeret med et brag, og der bydes både på snak, tilbud og champagne.

Fredericia: Det er unægtelig ikke et drømmescenarie for en virksomhedsejer, at ens nyåbnede forretning brænder ned til grunden.

Det var virkeligheden for Dennis Granhøj den 9. januar, da tagdæknings-arbejde resulterede i - hvilket politiet efterfølgende har konkluderet i en rapport - at den nybyggede industribygning på Vesterballevej i Fredericia brændte ned til grunden.

Han og kæresten Maja har brugt de sidste 14 dage på at finde nye rammer til GH Wood, der blandt andet producerer plankeborde. De er nu fundet i Erritsø.

- Det er et midlertidigt sted, vi har lejet, indtil det andet (på Vesterballevej, red.) igen er bygget op, fortæller Dennis Granhøj.

Branden og fremtiden
Den brand, der brød ud 9. januar på Vesterballevej skyldtes tagdækningsarbejde. Det har Sydøstjyllands Politi konkluderet.I den nu nedbrændte bygning havde GH Wood, Byens Bilpleje, Mekoni og CarNext alle til huse. Sidstnævnte åbnede en midlertidig afdeling på den gamle adresse på Vesterballevej. I en pressemeddelelse kalder de det selv for 'beskedne men hyggelige omgivelser på samme adresse'.

GH Wood har lejet lokaler på Gl. Landevej i Erritsø, men indehaverne har planer om at flytte tilbage til Vesterballevej, når industribygningen er genopført - Ifølge Dennis Granhøj, indehaver af GH Wood, sker det forhåbentlig i løbet af sommeren.

Ingen personer kom til skade ved branden.

Borde på vej

Planen er nemlig at vende tilbage til Vesterballevej, forhåbentlig i løbet af sommeren.

Det nye, midlertidige showroom og værksted får til huse på Gl. Landevej 55 - det, som tidligere har huset en bilforretning. Nøglerne er allerede overdraget til møbelproducenten, og håbet er, at han inden slutningen af februar kan slå dørene op.

Det store glasparti ud mod Snoghøj Landevej kommer til at fungere som showroom, og samlet får GH Wood omkring 380 kvadratmeter, fordelt på 250 kvadratmeter showroom, 130 kvadratmeter værksted, og derudover har bygningen et par kontorer. På Vesterballevej rådede Dennis Granhøj over 350 kvadratmeter.

- Vi kommer til at prioritere indretningen på Gl. Landevej, men vi kommer ikke til at bygge alt muligt. Det kan ikke betale sig for os. Nu skal vi have lavet forskellige borde, som vi kan få i vores showroom, så der er lidt møbler at sælge af, lyder det fra Dennis Granhøj.

Øl og kage

De sidste 14 dage har Dennis Granhøj og kæresten, som han ejer GH Wood med, ledt efter en passende lokation. Der var behov for en placering med synlighed og meget trafik, og Gl. Landevej 55 var ifølge Dennis Granhøj det eneste sted, de stødte på, der levede op til forventningerne.

Kunder og andre kan desuden forvente et brag af en åbningsfest. Dennis Granhøj har både kage, champagne og fadøl i støbeskeen:

- Efter den her omgang har jeg besluttet at holde en kæmpe åbningsfest. Der vil være rigtig gode tilbud, og så skal det ellers være en rigtig hyggelig dag. Folk skal komme ud og kigge, få en øl og en snak - bare hygge sig.

Møbelvirksomhed brændte ned til grunden - nu har GH Wood fundet nye lokaler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce