Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ny direktør kan se muligheder i, at flere bliver overvægtige

46-årige Jacob Gerdes, Fredericia, har købt Vejle-virksomheden UB-Let A/S, hvor han samtidigt er tiltrådt som direktør. Foto: UB-Let.

Ny direktør kan se muligheder i, at flere bliver overvægtige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tidligere driftsdirektør ved havneselskabet ADP har købt aktiemajoriteten i Vejle-virksomheden UB-Let, der producerer hjælpemidler til blandt andet handicappede og gangbesværede.

Vejle: Kirkeværger, sygehusportører, håndværkere, handicappede og dagplejemødre.

Og mange flere.

Listen over brugere af produkterne fra UB-Let er lang og den brede palette af produkter var en af de ting, der tændte Vejle-virksomhedens nye ejer, 46-årige Jacob Gerdes, Fredericia, som overtog aktiemajoriteten den 2. januar.

- Virksomheden har en god, bred platform, en god historie og gode produkter. Man har måske tidligere ikke fokuseret så meget på at integrere de nye it-muligheder i produkt-linjen og det er en af de ting, vi skal se på, siger Jacob Gerdes, der kommer ud af en læge-familie og derfor allerede som dreng stiftede bekendtskab med den virksomhed, han nu ejer 90 procent af aktierne i.

- Min far var læge på flere forskellige hospitaler, og jeg husker tydeligt, hvordan jeg som seks-årig susede rundt på gangene på Bispebjerg Hospital på et af UB-Lets løbehjul, fortæller Jacob Gerdes.

UB-Let A/S
UB-Let blev grundlagt i 1967 af Knud Raun som producent af hjælpemidler til handicappede og gangbesværede.

Virksomheden har 10 ansatte og holder til på Friis Hansens Vej.

Omkring 50 procent af produktionen går til eksport til blandt andet Norge, Sverige, USA, Canada og Frankrig.

Blandt virksomhedens produkter er barnevogne med el-motor, el-køretøjer til handicappede, el-drevne katafalker til brug i kirker og transportvogne til sygehusenge.

Brugerne er firmaets styrke

Han kommer til virksomheden fra en stilling som driftsdirektør i ADP i Fredericia og er oprindeligt udlært smed.

- I 1996 overtog jeg virksomheden, hvor jeg var i lære, og fire år senere overtog jeg en anden virksomhed, Wesenberg, så firmaet kom til at hedde Gerdes & Wesenberg. Det blev i 2008 solgt til YIT, som jeg var ansat i indtil 2014, hvor jeg tiltrådte i ADP, fortæller Jacob Gerdes, der nu skal bruge sin erhvervs-erfaring til at udvikle den 50 år gamle Vejle-virksomhed på Friis Hansens Vej.

- UB-Let har altid været en virksomhed, der er drevet af bruger-innovation og samspillet med kunderne. Det skal vi fortsat være, for det er en af vores styrker. Om der skal laves ændringer i for eksempel produkt-sortimentet, er en af de ting, vi skal have kigget på. Men jeg er slet ikke i tvivl om, at vi kan blive en vigtig spiller på markedet. Vi ved, at der kommer flere regler på arbejdsmiljø-området, hvor vi allerede har stor erfaring, og vi ved, at der bliver dels flere ældre og dels flere overvægtige, og her har vi også stor erfaring, så jeg ser ingen grund til at vi ikke skulle kunne udvikle virksomheden endnu mere, siger Jacob Gerdes.