Ny klinik på 6. Julivej: - Kunderne bliver mine bedste venner i den tid, de er her

25-årige Camilla Andersen er netop flyttet i nye lokaler på 6. Julivej 85. Det har betydet knap 80 kvadratmeter ekstra, og de fyldes ud med lashlift, farve og retning af bryn og vipper samt extensions. Foto: Kathrine Jensen

Ny klinik på 6. Julivej: - Kunderne bliver mine bedste venner i den tid, de er her

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Camilla Andersen gik fra at have en arbejdsplads på 10 kvadratmeter til en på 89. Hun ønsker, at man, uanset om man er enlig forsørger, i pengeunderskud eller har millioner på kontoen, kan få behandling på Klinik Karma.

Fredericia: Når man går ind i Klinik Karma, træder man ind i et lyst og hyggeligt lokale. Skønhedsklinikken ligger på 6. Julivej - der hvor "Blomsterhuset" tidligere lå, inden det lukkede. Ordene, Good Vibes Only, der står printet på plakaten, danner på fornem vis rammen for, hvad indehaver Camilla Andersen står for og stiler efter.

2. september slog hun dørene op i de nye omgivelser. Men flyttebilen har ikke skullet køre langt. Camilla Andersen har flyttet sin lille klinik på 10 kvadratmeter fra 6. Julivej 86 til et større lokale i nummer 85. Hun ville gerne have mere plads, have mulighed for at tilbyde flere behandlinger, samt udvikle sin egen verden, med sig selv som chef.

Klinik Karma
Camilla Andersen er 25 år gammel, og ejer Klinik Karma. Klinikken hed tidligere Beauty By Cici.

Åbningstider: hverdage fra 9:30 til 16:00. Fredag lukker klinikken klokken 15

Camilla Andersen tager imod kunder 2 weekender hver måned efter aftale.

I Klinik Karma tilbydes der blandt andet permanent make-up, lashlift, farvning og retning af bryn samt vipper.

Klinikken, som er 89 kvadratmeter, har til huse på 6. Julivej 85.

Camilla Andersen har en mand på 23 og en datter på 3 år. De bor sammen i et hus i Børkop.

Klinik-indehaveren har lavet extensions i snart 10 år, og vipper i cirka tre år.

Camilla Andersen forventer, at hun på sigt ansætter en medhjælper til at lave vipper.

Priser for alle

Camilla Andersen har aldrig forstået de høje priser på at få lavet permanent makeup eller eksempelvis farvning og retning af bryn og vipper. Derfor har drømmen også været at skabe en klinik, hvor alle kan være med.

- Jeg vil gerne tilbyde folk behandlinger, uden de skal tænke over, om de har overskud i økonomien til at gøre noget godt for dem selv, siger hun smilende.

For indehaveren er det vigtigt, at kunderne har det godt, mens de er i hendes hænder, under hendes vinger. Så gør det ikke noget, at behandlingerne tager lidt længere tid.

- Kunderne bliver mine bedste venner i den tid, de er her, fortæller hun.

Must med balance

På klinikken er der hængt "hamsa-hænder" op på væggen. Denne hånd bruges i flere religioner og er netop Klinik Karmas logo. Hånden betyder, at alle skal have det godt, uanset hvem de er, fortæller Camilla Andersen, med tydelig entusiasme. Udover at være interesseret i "hamsa-hånden", er indehaveren "indbegrebet af karma", som hun selv beskriver det. Ønsket er, at alle skal have lige mulighed for at have det godt.

Efter Klinik Karma er flyttet i nye lokaler, har der været travlt, og Camilla Andersen har haft få huller i kalenderen. Balancen mellem familielivet og skønhedsklinikken kan ind i mellem være en udfordring, men det er et must for indehaveren, at det kan lade sig gøre. Både hun og hendes mand er selvstændige, og den sparsomme fritid bliver derfor udnyttet og værdsat til fulde - især fordi, der er en treårig datter at tage højde for.

- Det er hårdt, fordi der ikke er så meget tid til at være mor, men når jeg henter hende, så har jeg fokus på hende, og så er alt andet bedøvende ligemeget.

En klar drøm

Musikken spiller på klinikken, mens Camilla Andersen fortæller om de langsigtede drømme. Camilla og hendes mand håber, at de en dag kan læne sig mere tilbage med flere ansatte og være ansigtet til virksomhederne. De knokler hårdt og bruger meget tid på deres arbejde.

- Vores drømmescenarie er, at vi knokler røven ud af bukserne nu og glemmer nogle andre ting, så det om nogle år kører så godt, at vi har flere ansatte og egentlig bare er ansigterne i vores firma.

I december 2017 åbnede Camilla Andersen sin første butik på 6. Julivej 86. For hende handler det ikke det ikke så meget om beliggenheden, men mere om, at det skal være et sted, hvor man kan være sig selv. Derfor har Camilla Andersen - der selv oprindeligt er fra Fredericia - også valgt lokaler uden for voldene, som er blevet omfattende renoveret og moderniseret. Hun har fået lagt nyt gulv og malet væggene.

Camilla og ejeren af neglesalonen "2 Trin Op" har sammen lejet sig ind i lokalet på 89 kvadratmeter, hvor Klinik Karma får de godt 45 af dem. Neglesalonen, som Camilla Andersen forventer, er flyttet ind inden november, får de resterende cirka 40.

Ny klinik på 6. Julivej: - Kunderne bliver mine bedste venner i den tid, de er her

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce