Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ny leder hos Loop: Cirkeltræning er altså nærmest genialt

En trænings-cirkel i Loop tager kun 24 minutter. Dertil bør dog lægges nogle minutter til opvarmning og udstrækning. Her, bag Betina Pedersen, er en herre i gang med opvarmning på en stairmaster. Foto: Peter Friis Autzen

Ny leder hos Loop: Cirkeltræning er altså nærmest genialt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Træningscentret Loop i Snoghøj har fået ny ejer. Og hun elsker den særlige trænings-form.

Fredericia: Betina Pedersen har overtaget træningscentret Loop, der ligger i Quattro Clinic-bygningen ved motorvejsafkørsel 59.

Hun er stor tilhænger af Loops særlige træningskoncept, som kaldes cirkeltræning.

- Vi har to "cirkler" af redskaber. Så skifter man fra redskab til redskab, så man i løbet af 24 minutter når hele vejen rundt og får trænet hele kroppen. Længere tid er faktisk ikke nødvendigt, siger Betina Pedersen.

I centret spilles der afdæmpet musik, som med jævne mellemrum afbrydes af et "Dong!". Lyden minder lidt om klokken, der starter og afslutter en boksekamp.

- Den lyd betyder, at nu skal man skifte redskab, siger Betina.

Der er omkring 45 sekunder mellem hvert Dong!.

Hvis ikke du har trænet før, skal du begynde her.
Betina Pedersen, Loop

Voksent publikum

Mens Betina Pedersen taler med Elbobladet, vrimler det nærmest ind med kunder - eller medlemmer.

De tjekker ind ved hjælp af en terminal ved indgangen og går derefter direkte i gang med opvarmningen. Bad er ikke en del af Loop-konceptet, men medlemmerne kan godt klæde om på stedet. Mange har dog træningstøjet på allerede, når de går ind ad døren.

- Mange af vores medlemmer er 50 år eller ældre, og mange af dem foretrækker at skifte og bade hjemme, siger Betina, som er glad for det modne publikum.

- Her er ikke en masse spejle og den slags. Her træner man for at have det sundt og sjovt. Og det tiltaler mange, siger hun.

Betina begyndte selv at dyrke cirkeltræning, da hun var i begyndelsen af 40'erne. Og nu, ti år senere, er hun stadig begejstret for systemet.

- Jeg kan se, at systemet gør folk glade og sunde. Og det er derfor, jeg kan lide at arbejde med det her: At gøre en forskel for folk og deres velvære. Det er dét, der driver mig, siger hun.

Udvider åbningstiden

Betina Pedersen står i forvejen for Loops centre i Kolding, Vejle og Strib. I forbindelse med, at hun overtager centret i Fredericia som franchisetager, udvider hun åbningstiden.

- Det betyder, at man nu kan tjekke ind helt fra klokken fem om morgenen til 22 om aftenen, siger hun.

Nye medlemmer får en instruktionstime, så de har styr på maskinerne og metoderne. Og på længere sigt regner Betina med at oprette egentlige hold - for eksempel for ældre eller for puls-træning.

- Hvis ikke du har trænet før, er det her, du skal begynde, siger hun om systemet, netop som et nyt Dong! lyder i højttalerne.

Kan man godt nå at indstille maskinerne, når man skal skifte plads hvert 45. sekund?

- Ork ja, det tager kun et par sekunder, siger Betina og sender blikket mod et medlem, der ganske rigtigt nærmest flyver fra det ene redskab til det næste.

I forbindelse med overtagelsen har Betina Pedersen valgt at ændre en lille smule på indretningen.

- Det bliver jeg færdig med i den allernærmeste tid. Og så holder vi ellers re-åbning den 27. januar fra klokken 9-14 med åbent hus og en række tilbud, siger hun.

Ny leder hos Loop: Cirkeltræning er altså nærmest genialt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.