Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Øv: Fredericia topper på ledighedsliste

Fredericia Kommune har det seneste år oftest haft den højeste ledighed i Sydjylland. Arkivfoto: Michael Bothager/Scanpix

Øv: Fredericia topper på ledighedsliste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ledigheden i Sydjylland er steget en smule fra april til maj. Årsagen er blandt andet, at flere flygtninge vurderes som jobparate.

Fredericia: De nyeste ledighedstal fra De Regionale Arbejdsmarkedsråd viser, at den sæsonkorrigerede ledighed er steget en smule fra april til maj med 98 personer. Den sæsonkorrigerede ledighed er nu på 13.125 personer eller 3,8 procent af arbejdsstyrken i Sydjylland. Det er under landsgennemsnittet på 4,3 procent.

Ledigheden stiger en smule, men de fleste a-kasser har et fald i ledigheden. Det vil sige, at antallet af forsikrede ledige falder, mens antallet af ikke-forsikrede stiger.

Årsagen til stigningen blandt de ikke-forsikrede ledige er ifølge Regionale Arbejdsmarkedsråd, at der er flere flygtning i gruppen af ikke-forsikrede. På det seneste er flere flygtninge erklæret jobparate. For et år siden var kun syv procent af gruppen vurderet jobparate, men det er ændret til cirka 60 procent i maj 2017.

Fakta
Maj 2015: 4,9% (højeste i Sydjylland)Maj 2016: 4,5% (højeste)

Juni 2016: 4,3% (højeste)

Juli 2016: 4,3% (højeste)

August 2016: 4,3% (højeste)

September 2016: 4,7% (højeste)

Oktober 2016: 4,7% (højeste)

November 2016: 4,6% (højeste)

December 2016: 4,8% (højeste)

Januar 2017: 5% (næsthøjeste)

Februar 2017: 5,1% (næsthøjeste)

Marts 2017: 5% (næsthøjeste)

April 2017: 4,7% (næsthøjeste)

Maj 2017: 4,6% (næsthøjeste)

 

Fredericia over gennemsnittet

Der er også en stigning i antallet af ledige akademikere.

- Men her er det små tal, så der er ikke en signifikant ændring, fortæller formand for Regionale Arbejdsmarkedsråd i Sydjylland, Jens Gaarde Gad.

I Fredericia Kommune ligger antallet af bruttoledige på 4,6 procent. Det er væsentligt over gennemsnittet i Sydjylland på 3,5 procent. Kun Fanø har flere ledige. Her er 5,1 procent ledige. Varde ligger lavest med 2,5 procent. I statistikken for Sydjylland har unge mellem 25 og 29 den højeste ledighed med 6,5 procent, mens unge mellem 16 og 24 år har den laveste med 2,5 procent ledige.